64
Fru Therkildsen svarede ikke. Hun tilkaldte sin Husjomfru til en Raadslagning.
… Landaueren var kjørt forbi alle Haver og rullede ind i Gaden.
— Jansine, raabte Brasen:
— Nu kommer de i Wienervogn.
— Ha' er' et Brasen, sagde Fruen, hvis Hoved virrede i Dørlemmen.
— Spørg mig ikke, Jansine, sagde Brasen, fra hvem Sveden dryppede som Hagl under en Sommertorden:
— For nu staar jeg still', sagde han.
Landaueren rullede ind ad Porten og holdt. Staldkarl Nielsen var løbet til og gav sig til at bukke foran Vogndøren:
— Dette er jo Brasens Hôtel, spurgte Generalkonsulen venligt.
— Jo, det er her, sagde Nielsen, der havde faaet Kaskjetten af.
Brasen blev staaende midt i sin Skænkestue og saá gennem de to Døre ud paa Kjøretøjet:
— Dem ka'e Du ta'e imod, Jansine, sagde han og gik ind i den inderste Stue, hvor han satte sig i en Stol ved en Dørsprække.
Generalkonsulens Damer var allerede af Vognen.
De maalte lidt langt den hvidkalkede Port, hvor de skæve Bjælker var malede sorte.
— Er det maaske Fruen? spurgte Generalkonsulen.
— Ja, det var.
— Jo, vi skulde blive her, Frue, sagde Generalkonsulen.
