89
— Og min bedre Kapp', sagde Fru Brasen.
Den »bedre Kappe« laa i en Skuffe, og Signe fik den frem.
Fru Brasen stod foran Spejlet.
— Man kan ikke sé sig selv, sagde Fru Brasen. Saa blændede var hendes Øjne.
— Nu bliver Suppen kold, sagde Fru Lindegaard, mens de alle sad og ventede, foran deres tomme Kuverter.
Fru Brasen begyndte at øse op. Brasen havde sneget sig ind fra Smøgen. Det var lige saa meget, at han kiggede ind ad Køkkenvinduet.
— Naa, nu er de ved Truget, sagde han og stak beroliget Hænderne ned i sin Lomme.
Der strøg to trikotklædte Cyclister ind ad Porten. De sprang af og kom ind i Gæstestuen for at spørge, om de kunde blive her i Nat:
— Ved ikke, sagde Brasen: men det ka' De vel.
Cyclisterne skulde ogsaa have Mad: men først maatte de vadske sig.
Fru Brasen, der var nede at sé til sin Fisk, sagde til Køkkenpigen:
— Hæld mere po!
Det var Terrinerne, som var tomme igjen:
Gæsterne slubrede Suppe i sig med Folks Begjærlighed, der sidst smagte Mad i en anden Landsdel:
— Jansine, raabte Brasen:
