95
Kommunelærerinde, der havde faaet Pincenez paa, sagde pludseligt:
— Jeg har maattet kassere tre Lygter, og Enkefruens Datter, der saà ud for sig, sagde:
— Ja jeg vilde saamænd ogsaa gjerne cycle.
— Kan Frøkenen ikke? sagde Cyclisten.
— Nej, svarede den lille Frøken og rystede paa sit Hovede.
Inspecteur Rasmussen var, med nogen Vægt, vendt tilhage til Palæstina, og talte om Pastor Blaumüllers udmærkede Værk om dette Land: en virkelig Vejleder, sagde han til den østjydske Frue, der ikke hørte efter — Datteren gjorde hende altid en Smule nervøs, naar Frøkenen traf sammen med Sportsmænd — og Inspecteuren brød paa en Gang af og sagde, henvendt til én af Lærerinderne:
— De har jo ogsaa rejst, Frøken Cordsen, og Frøken Cordsen lod Lygterne i Stikken og svarede:
— Ja, Hr. Inspecteur, vi var i Thüringen med en Selskabsrejse.
Pludselig smilede den brunlødede; men da han saá, at Enkefruen søgte efter Vand, og der ikke var noget, bøjede han sig igjen frem og sagde:
— Vil Fruen dog ikke have lidt Vin? Den er slet ikke saa daarlig:
— Mange Tak, sagde den gamle Dame, der rakte sit Glas over imod ham: en anden Gang gjør jeg Gjengjæld. Jeg har selv et Par Flasker med. Vi har et ganske godt Mærke i vor Familie.
