Side:Straffesagen mod Best, von Hanneken, Pancke og Bovensiepen.pdf/19

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

17

223.

den 19. april 1945 drab på direktør Viggo Johannes Hansen og drabsforsøg på havneføged Morten Jacobsen i Assens,

225.

den 21. april 1945 drab på prokurist Harald Halberg og fabrikant Otto Halberg i Svendborg og drabsforsøg på kriminaldommer Lunøe i Odense og på sagfører Volmer Veik I Assens,

Best ved i samme periode, som den for den tyske politik 1 Danmark ansvarlige, af have godkendt den af besættelsesmagten forøvede antisabotage, som forinden iværksættelsen i mange tilfælde blev forelagt Best af Bovensiepen for at opnå Best's sanktion, og som han ellers havde fastsat mere almindelige retningslinier for, ved at have foreslået objekter for antisabotage såsom „Tuborg“, ved i første halvdel af 1944 at have henvist Bovensiepen og Schwerdt til hos Rüstungstab Dänemark at skaffe oplysninger om, hvilke danske industrivirk- somheder der uden skade for tyske interesser kunne saboteres, ved at have op- fordret sine medarbejdere Franz Ebner og Rudolf Stier samt den tyske formand for det dansk/tyske udvalg vedrørende erhvervsforhandlinger, Alex Walther, til at give sig en fortegnelse over sådanne virksomheder, ved at have overgivet Bovensiepen en liste med emner for antisabotage, på hvilken blandt andet var anført fabrikken „Lyfa“, ved i enkelte tilfælde at have krævet øjeblikkelig antisabotage, ved i august 1944 med Schwerdt at have drøftet, at bortførelser ville være egnet til at skræmme modstandsbevægelsen, og da, Schwerdt vægrede sig at have krævet iværksættelse samt ved i samme måned af det tyske uden- rigsministerium at have forlangt tredobling af „Sonderkommando“,

Pancke, der da var højere S.S. og Politifører i Danmark, ved i samme periode at have beordret Bovensiepen til at udføre antisabotage, ved som objekter herfor at have udpeget Tivoli, Premier icecreme på Roskildevej og Odins- tårnet, ved at have opgivet Bovensiepen navne på personer som emner for drab og ved 1 april 1944 at have ladet danskere fra Schalburgkorpsets E.T. overføre til forstærkning for „Sonderkommando“,

Hanneken, som da var den tyske værnemagts øverstbefalende her i landet, ved i 1944 i tilfælde af sabotage af Best, som v. Hanneken allerede i januar 1944 meddelte, at han måtte indberette til O. K. W., hvis sabotagen i Danmark fortsatte celler steg, at have forlangt iværksættelse af antisabotage, hvorhos han lagde pres på Pancke med Hensyn hertil og i tilfælde af sabotage gav ordre til at den ikke under sagen tiltalte Karl Heinz Hoffmann, der var den her- værende chef for Gestapo, skulle spørges om, hvilken konkret tysk antisabotage, der var iværksat,

C. I. (X)

Bovensiepen for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 4, jfr. stk. 2 og 3, § 245 og § 246, ved i tiden fra først i 1944 indtil kapitulationen i en række tilfælde at have givet ordre til anvendelse af den indenfor Gestapo af de tyske myndigheder officielt tilladte „verschärfte Vernehmung“, som bestod i pryg- ling med stokkeslag af danske statsborgere anholdt af det tyske sikkerheds- politi, således til „verschärfte Vernehmung“ af professor Mogens Fog og af oberstløjtnant Tiemroth, der begge blev pryglet, men ellers på den måde, at han delegerede sin myndighed til at give tilladelsen til ovennævnte Hoffmann;2