24
såkaldte folkestrejke omkring den 1. juli 1944, som det lykkedes tiltalte ved politiske midler at få sluttet i løbet af få dage.
Kun i enkelte tilfælde blev tiltalte informeret på en så direkte måde, at der for ham ikke var tvivl om, at det var tyskerne, der stod bag ved de pågæl- dende terroraktioner.
Han har ofte ladet Bovensiepen tilkalde for af denne at blive underrettet om forskellige foreteelser her i landet, således at han kunne besvare danske embedsmænds forespørgsler, og ved samtaler med Bovensiepen og Pancke om temaet modterror i almindelighed har han foreholdt disse, at visse grupper af embedsmænd, politiske ledere o. s. v. burde holdes uden for gengældelses- aktionerne.
Disse advarsler fra hans side er i flere tilfælde ikke blevet taget til følge. Udover den nævnte generelle advarsel har tiltalte ikke kunnet medvirke positivt til udvælgelsen af de ofre, som Bovensiepen havde udset sig, idet tiltalte som alt anført ikke havde nogen kommandobeføjelser over Pancke eller Bovensiepen.
I en senere erklæring af 21. marts 1948, der ikke er bekræftet i retten og ligeledes er afgivet til brug for sagen mod embedsmænd i det tyske uden- rigsministerium, har tiltalte nærmere forklaret, at han vel som anført ikke havde fået nogen ordre til gennemførelse af modterroren, der udelukkende påhvilede politiet, men da han ikke kunne være ligegyldig for dens følger for den politiske situation 1 Danmark, anså han sig for forpligtet til i hvert fald at hindre, at der ved udpegningen af modterrorobjekter blev fremkaldt direkte katastrofer. Han bad derfor Bovensiepen om ikke at angribe nogle personer, f. eks. kendte politikere o. s. v. eller objekter som f. eks. offentlige forsynings- værker. nationale mindesmærker o. s. v., idet angreb på disse kunne fremkalde uroligheder, generalstrejke og lignende. Tiltalte erklærede sig villig til i hvert tilfælde at fortælle Bovensiepen, om et objket hørte til en af disse farlige kategorier. Nogle måneder igennem gav Bovensicpen gentagne gange tiltalte lejlighed til at fremsætte sine politiske betænkeligheder vedrørende valget af objekter, men derefter indstilledes disse drøftelser.
Tiltalte vidste, at Bovensiepen til gennemførelsen af modterroren havde folk fra Skorzenys gruppe til sin disposition, og han lærte lederen af terrorgruppen, Schwerdt, at kende.
Vedrørende tiltalte v. Hanneken.
Tiltalte har forklaret, at han i september 1942 efter tilsigelse mødte i
rigskancelliet, hvor Hitler meddelte ham, at han var udnævnt til øverstkom-
manderende for de tyske tropper i Danmark, til hvis forhold tiltalte på det
tidspunkt intet kendte. Hitler holdt ved den lejlighed en tale for tiltalte, der
faldt i en militær og en politisk afdeling. Han gav herunder udtryk for, at
Danmark i nogen grad var blevet forsømt, men at tropperne nu ville blive
forstærkede. Hitler udtalte endvidere, at en invasion i Norge måtte befrygtes,
hvorfor Danmark for enhver pris måtte holdes som broforbindelse til Norge, i
hvilken sammenhæng tiltalte fik pålæg om at skabe befæstninger i Danmark i
lighed med de franske. Angående de politiske forhold i Danmark udtalte
Hitler, at de havde udviklet sig meget utilfredsstillende, og at han var skuffet
over manglende dansk tilslutning. Man måtte sætte ind på at tilvejebringe en
dansk regering, der var i stand til at imødekomme de tyske krav. Hitler be-
klagede sig endvidere over, at den hidtidige øverstkommanderende havde sin
