Side:Straffesagen mod Best, von Hanneken, Pancke og Bovensiepen.pdf/3

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er ikke blevet korrekturlæst


Dom afsagt den 20. september 1948 af
Københavns byrets 25. afdeling.





Anklagemyndigheden

mod

1) Karl Rudolf Werner Best, 2) Hermann Constantin Albert Julius v. Hanneken, 3) Günther Friedrich Wilhelm Ludvig Pancke og 4) Otto Richard Bovensiepen,

 der tiltales for overtrædelse af lov. nr. 395 af 12. juli 1946 om straf for krigsforbrydelser m. m.

 Under denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, tiltales ifølge rigsadvokatens 1 medfør af justitsministeriets resolution af 8. maj 1948 udfærdigede anklageskrift af 10. maj 1948, således som det er ændret under domsforhandlingen, 1. Karl Rudolf Werner Best, 2. Hermann Constantin Albert Julius v. Hanneken, 3. Günther Friedrich Wilhelm Ludvig Pancke og 4. Otto Richard Bovensiepen for de af dem under krænkelse af de for besættelse og krig gældende folkeretlige love og sædvaner begåede overtrædelser af den danske straffelovgivning, til at lide straf i medfør af § 1 i lov nr. 395 af 12. juli 1946:

A. (II 1.)

Best for overtrædelse af straffelovens $ 261, stk. 1, jfr. stk. 2, ved at han, der da var det tyske riges befuldmægtigede i Danmark, den 8. september 1943 overfor det tyske udenrigsministerium har taget initiativet til deportation af de danske jøder og forberedt aktionen ved at skaffe sig fortegnelser over dem, hvorefter der den 2. oktober 1943 med skib fra København til Tyskland blev deporteret 477 af besættelsesmagten den foregående aften anholdte jøder af hvilke 54 døde under opholdet dernede;

B. (V)

Bovensiepen, Best, Pancke og v. Hanneken for overtrædelse af straffelovens § 237, § 180 og § 183, stk. 1, jfr. stk. 2, jfr. tildels § 21:
Bovensiepen, der da var chef for det tyske sikkerhedspoliti i Danmark, ved i tiden fra den 10. januar 1944 til den 21. april 1945, som den for den til bekæmpelse af den danske sabotage m. v. iværksatte tyske antisabotage ansvarlige, at have givet ordre til eller sanktioneret de af den til udførelsen af antisabotagen indsatte S.S. „Sonderkommando“, der lededes af de ikke under sagen tiltalte tyske statsborgere Otto Schwerdt og Horst Issel, og hvis medlemmer var dels tyske og dels danske statsborgere, begåede drab, drabsforsøg, brandtiftelser, sprængninger og forsøg herpå, således som nedenfor anført: