28
referater; kun i tilfælde af vigtige begivenheder lod tiltalte sig forelægge B. d. S.'s indberetninger. I den senere del af perioden blev det aftalt, at man betegnede modsabotage med ordene „tyske interesser er ikke berørt“.
Tiltalte har ikke pålagt medlemmerne af sin stab at sætte sig i forbindelse med Best og Pancke angående værnemagtssabotage og oplysning om modforholdsregler.
Under folkestrejken i sommeren 1944 drøftede tiltalte med Best og Pancke, hvilke modforholdsregler der skulle træffes, men derudover har han ikke, selv i Kritiske situationer, deltaget i drøftelser om sabotagens bekæmpelse.
E. (VIII)
Tiltalte har erkendt, at han i eftersommeren 1944 deltog i drøftelser med Pancke om en reduktion af det danske politi, som tiltalte frygtede i tilfælde af allieret invasion 1 Danmark, og at han i september 1944 tilsagde Pancke værnemagtens bistand ved politiets anholdelse, men tiltalte hævder, at han kun har hørt, at det danske politi skulle interneres i Frøslev og Horserød, og at det var ham en fuldkommen overraskelse, at det blev deporteret. Han havde intet kendskab til, hvordan borttransporten skulle foregå og var ubekendt med en forudgående henvendelse til den tyske admiral Wurmbach om at stille et skib til disposition for transporten. Tiltalte hævder endvidere, at grænsegendarmeriet slet ikke har været omtalt for ham personlig.
Vedrørende tiltalte Pancke.
Tiltalte har forklaret, at han i efteråret 1943 udnævntes til Höhere S. S.
und Polizeiführer i Danmark, hvilken stilling hørte under indenrigsministeriet
og S. S.-føreren Himmler. Indehaveren skulle repræsentere denne inden for hans
forskellige embedsområder. Over for de stedlige medlemmer af S.S., der var
tilknyttet B. d. S. eller B. d. O. (Befehlshaber der Ordnungspolizei), ligesom
andre medlemmer af S. S. havde han befalingsmyndighed med hensvn til deres
personlige forhold. Over for lederne af B. d. S. og B. d. O. havde han
befalingsmyndighed i ekstraordinære situationer, hvor en koordination af de
forskellige tjenestegrene var nødvendig; endvidere havde han befalingsmyndighed
inden for enkelte nærmere betegnede mindre vigtige områder.
Tiltaltes opgave var at være den øverste embedsmand for sikkerhedspolitiet, ordenspolitiet og nogle andre mindre S. S.-tjenestesteder såsom Ersatzkommando Dänemark, forsorgskontoret m. v.
Før sin afrejse til Danmark var tiltalte i audiens hos Himmler, der gav en kort orientering om forholdene, idet han iøvrigt henviste ham til at søge nærmere oplysninger om forholdene i Danmark hos dr. Kaltenbrunner i R. S. H. A. (Rigssikkerhedshovedkvarteret). Himmler sagde, at han i sin stilling var selvstændig og ligestillet med Best og v. Hanneken, af hvilke to personer han gav en karakteristik, idet han betegnede Best som noget veg og for forhandlingsvillig, medens v., Hanneken blev betegnet som „en hæmmet kriger“.
Tiltalte fik plæg om først at orientere sig her i landet og derefter aflægge mundtligt referat med forslag blandt andet til sabotagens bekæmpelse. Modterror blev ikke omtalt, og det skete heller ikke ved hans besøg i R. S. H. A. Her talte han foruden med lederen af R. S. H. A, dr. Kaltenbrunner, med v. Löw og en dansk ved navn Arntoft, der blandt andet omtalte overfaldene på de danske frivilige. Han anførte, at Best's politik havde været medvirkende
