31
ansvarlige og endelig til v. Hanneken som leder af militæret, der i påkommende tilfælde skulle understøtte politiet, hvad han imidlertid ikke blev anmodet om.
Hitler motiverede den camouflerede terror med, at man derved bedre kom bagmændene til livs, Gidselskydning blev vist nok forbudt, fordi den havde vist sig virkningsløs.
I de første dage af januar 1944 vendte tiltalte tilbage her til landet og havde straks en samtale med Best om mødet hos Hitler. De var enige om, at denne ordre var ulykkelig for forholdenes udvikling her i landet og for dem personlig, og at de måtte gøre alt for at mildne ordren.
Himmlers ordre til tiltalte gik ud på hurtig og effektiv gennemførelse af Hitlers ordre til modterror, men der var ikke sat nogen frist for aktionens gennemførelse.
Også med dr. Mildner havde tiltalte en samtale om det nævnte møde. Mildner var fuldt orienteret, han var ængstelig og erklærede, at han uanset at han om kort tid skulle forlade landet, så sig nødsaget til at gennemføre ordren. Tiltalte gav ikke Mildner nogen ordre. Mildner sagde, at der fra Tyskland var udsendt en mand ved navn Schwerdt, der allerede var sendt til Jylland og i gang med aktionen. Tiltalte foreslog Mildner, der var bekendt med forholdstallet 5—1, at man skulle anvende forholdstallet 1—1, hvad Mildner erklærede sig enig i.
Da Bovensiepen havde overtaget sit embede som leder af sikkerhedspolitiet, havde tiltalte straks en samtale med ham og tilkendegav ham, at modterroren skulle gennemføres tand for tand og i forceret tempo. Nogle forudgående sabotager, derunder navnlig et attentat mod café „Mocca“, som havde vakt stor opsigt på højeste steder i Tyskland, var medvirkende til kravet om forceret tempo.
Tiltalte gav ikke Bovensiepen nogen ordre. Forholdet var det, at han kun kunne give Bovensiepen ordre til at efterkomme den ham allerede af hans (Bovensiepens) overordnede, Kaltenbrunner, givne ordre.
Tiltaltes opgave inden for modterroren bestod deri, at han havde det øverste tilsyn med, at Hitlers ordre blev gennemført. Af B. d. S. skulle han løbende holdes orienteret om, hvad der skete, og nogle gange om ugen mødtes han med Bovensiepen, der fortalte, hvilke sabotager, der var forekommet, og hvilke modaktioner man havde foretaget og planlagt, hvorhos Bovensiepen gjorde rede for sit politimæssige arbejde i almindelighed.
Tiltalte havde ingen anledning til at godkende Bovensiepens forslag, idet disse allerede var godkendt af de politisk ansvarlige.
Tiltalte kunne give Bovensiepen ordre til enkeltaktioner, ligesom han kunne nedlægge indsigelse mod dennes forslag. men han har ikke givet ordre til enkeltaktioner, og han mindes ikke at have forbudt sådanne. Han behøvede ikke at give Bovensiepen nogen ordre til gengæld, idet gengæld automatisk fulgte efter en terrorhandling i henhold til den af Hitler givne ordre.
Mellem Best, Bovensiepen og tiltalte var der tit fælles drøftelser om den foreliggende situation, derunder terroren og dens bekæmpelse, og objekter er blevet godkendt på disse møder.
Den praktiske gennemførelse af modterroren, som han vidste lå hos den såkaldte „Petergruppe“, kendte tiltalte så godt som intet til, og han interesserede sig ikke for detaillerne, men blot for at der var et vist forhold mellem terror og modterror.
