Side:Straffesagen mod Best, von Hanneken, Pancke og Bovensiepen.pdf/40

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

38

 Som tidligere forklaret drøftede tiltalte i det første halve års tid daglig modterroren med Best, men efterhånden kun de større aktioner. Hertil bidrog, foruden det tidligere anførte, at der var almindelig modvilje mod at beskæftige sig med modterroren. Da tiltalte forelagde den første liste over emner, protesterede Best mod borgmester Fischers navn, idet han ikke anså begrundelsen, nemlig at Fischer var høj frimurer, for fyldestgørende, og der blev også protesteret mod andre navne.

 Tiltalte har erindring om, at Best har protesteret mod sabotage af Arhus rådhus. Issel bragte gentagne gange rådhuset på bane, og til sidst sagde tiltalte til Issel, at han selv måtte gå til Best for at opnå tilladelse, og denne tilladelse opnåede han utvivlsomt, inden han foretog aktionen.

 I februar 1945 blev vist nok en sysselleder i Alborg dræbt. I den anledning rettede nazisten C. O. Jørgensen en formentlig af Best selv provokeret henvendelse til ham, hvori Jørgensen protesterede mod modterroren. Tiltalte havde et møde med Best og vist nok også Pancke, under hvilket man blev enige om at forlange i Berlin, at modterroren skulle stoppes.

 Fra Kaltenbrunner kom der imidlertid en skarp ordre til at fortsætte modterroren. Forinden denne henvendelse 1 Berlin fandt sted, havde man standset modterroren, fordi man anså den for vanvittig.

 Tiltalte gjorde Best og vist nok også Pancke bekendt med Kaltenbrunners ordre, men Best krævede, at ordren ikke blev gennemført. De enedes om, at Best skulle rette en henvendelse til Ribbentrop samtidig med, at tiltalte påny satte sig i forbindelse med Kaltenbrunner, men denne gentog blot ordren om skærpelse af modterroren.

 Best har vist nok i begyndelsen af 1944 givet tiltalte en liste over ca. 10 objekter, af hvilke han kun erindrer fabrikken „Lyfa“.

 Best har engang, da tiltalte beklagede sig over, at han ikke havde egnede emner, anvist ham at søge forbindelse med Ristungsstab Dänemark. Tiltalte gav Schwerdt ordre til at søge forbindelse med staben, men han ved ikke, om ordren blev udført.

 Best har aldrig opgivet personer som objekter for modterroren, hvorimod han i ganske få tilfælde har opgivet emner for modsabotage, deriblandt „Tuborg“,

 I kritiske situationer var Best „et nervebundt“, og det kunne da ske, at han forlangte øjeblikkelige gengældelsesaktioner for at undgå en indgriben fra Berlin med alvorligere følger, og Pancke har, når han fremsatte krav om øjeblikkelig terror, ved lejlighed henvist til, at der forelå tilsvarende ønsker fra Best's side.

 Under hele besættelsen fik Best tilstillet sikkerhedspolitiets daglige beretninger. I disse fandtes en redegørelse for terror og modterror, idet man indtil den 19, september 1944 anvendte betegnelsen „undersøgelsen henhører under dansk politi“ for modterror, Efter nævnte dato anførte man vist nok „tyske interesser berøres ikke“.

 Best's almindelige indstilling var absolut imod terror, idet han ligesom tiltalte mente, at den eneste mulighed for en effektiv bekæmpelse af modstandsbevægelsen lå i sikkerhedspolitiets arbejde, men det var nødvendigt at anvende modterror i mindre omfang for af undgå endnu mere drakoniske foranstaltninger fra Berlins side.