45
terror på Hitlermødet, men at han „koblede sig ind“ for som den politisk ansvarlige at forhindre katastrofer. Efter v. Hannekens og Panckes forklaringer, der støttes af Bovensiepens, må det imidlertid antages, at Hitlers ordre blev givet til de tilstedeværende inden for deres kompetencer, hvilket vil sige, at Best fik ordren som politisk ansvarlig, således at han kunne afstemme terroren med sin politik. Hermed stemmer også, at han forud for mødet i indberetninger til det tyske udenrigsministerium angående modforanstaltninger mod sabotagen udtrykkelig fremhæver disses politiske karakter. Endvidere en notits af vidnet Barandon af 31. august 1944, hvori det hedder: Modterror er et vigtigt politisk middel, der er foreskrevet Best, men anvendelsen og reguleringen af dette middel må ligge i hænderne på den i politisk henseende ansvarlige. I modsat fald risikerer Tyskland at miste det vigtigste forsyningsland og industriland, det har tilbage.
Bovensiepens forklaring går, som tidligere anført, ud på, at han sørgede for ikke at komme i modstrid med Best's politik, foredrog for ham de enkelte aktioner, således at Best fik lejlighed til at fremkomme med indsigelser, der, nar de fremsattes, blev fulgt. Fra første færd blev de principielle retningslinier for modsabotagen drøftet, og i det første halve år blev Best holdt underrettet om de løbende aktioner og derefter om de større. Af Panckes forklaring fremgår det, at der fandt fælles drøftelser sted mellem Best, Bovensiepen og ham, hvor objekter for modsabotagen blev godkendt. Endvidere kan fremhæves den tidligere tyske politimand Naujocks forklaring om, at han med Best i Bovensiepens overværelse drøftede de principielle retningslinier for terroren.
Når henses til disse forklaringer, tildels sammenholdt med tiltaltes egen forklaring og det iøvrigt foreliggende, derunder talrige dokumenter, finder retten det ubetænkeligt at statuere, at tiltalte har indtaget en afgørende stilling indenfor modsabotagen med udstrakt mulighed for at influere på den, og dette uanset at kommandovejen til Bovensiepen ikke gik over ham.
Angående de forskellige momenter ved tiltaltes andel 1 modsabotagen, der er fremhævet i anklagen, skal bemærkes, udover hvad der fremgår af, hvad foran er anført: Det må anses godtgjort, at tiltalte har foreslået objekter for modsabotagen, deriblandt „Tuborg“, at han har overgivet Bovensiepen en liste over emner for modsabotagen, blandt andet indeholdende fabrikken „Lyfa“, at han i enkelte tilfælde har krævet øjeblikkelig gengældelse, og at han har været med til i august 1944 at bestemme bortførelsen af ingeniør Snog-Christensen og dennes påfølgende drab.
Rigtigheden af de øvrige momenter findes ikke ved det oplyste tilstrækkelig godtgjort, og de må derfor udgå.
Iøvrigt kan det fremhæves, at det må antages, at tiltalte principielt har været imod modsabotagen, at han ligesom Bovensiepen har søgt at holde igen, og at han har stået under tryk fra forskellig side.
Først hen på eftersommeren 1944 ses der i tiltaltes indberetninger til Berlin spor af, at han protesterer mod modsabotagen.
Med disse bemærkninger vil tiltalte herefter være at anse skyldig.
Angående Pancke.
Efter tiltaltes egen forklaring, der støttes af det iøvrigt oplyste, var hans
opgave indenfor modsabotagen den, at han som chef for det tyske politi i
Danmark i henhold til Hitlers ordre til ham skulle påse, at ordren blev fulgt.
