48
ad E. (VIII)
Af de tiltalte Pancke, v. Hanneken og Bovensiepen er det anført, at aktionen mod det danske politi og grænsegendarmeriet var militært begrundet, og at de er uden skyld i den frygtelige behandling, som politifolkene og grænsegendarmerne fik i de tyske koncentrationslejre. Tiltalte v. Hanneken har særlig forklaret, at han regnede med, at der skulle finde internering sted her i landet, medens tiltalte Panckes forklaring går ud på, at Himmlers sanktion af aktionen indeholdt bestemmelser om, at politifolkene og grænsegendarmerne skulle anbringes i en interneringslejr i Slesvig-Holsten. Endelig har tiltalte Bovensiepen hævdet, at der overfor ham var givet tilsagn om krigsfangebehandling af politiet og grænsegendarmeriet.
Når henses til den i efteråret 1944 foreliggende militære situation, de erfaringer, som man under invasionen i Frankrig havde gjort med hensyn til det derværende politis holdning og til størrelsen og bevæbningen af det danske politikorps samt de foreliggende oplysninger om grænsegendarmeriets stilling i tilfælde af en allieret invasion, må retten nære overvejende betænkelighed ved at forkaste de tiltaltes anbringender om, at de anså aktionen for militært begrundet, og da der derhos ikke findes at kunne pålægges dem noget ansvar for behandlingen af de deporterede i Tyskland, vil de tiltalte herefter i dette forhold være at frifinde.
ad F. (IX)
De tiltalte Pancke og Bovensiepen har erkendt at have givet ordre til de omhandlede deportationer af „asociale“ og „vaneforbrydere“, som de var klar over efter dagældende tyske regler ville blive anbragt i koncentrationslejre. De har anført, at deportationerne blev foretaget for at afbøde vanskeligheder, der var opstået ved kriminalitetens bekæmpelse efter det danske politis fjernelse.
Da de nævnte deportationer uden tvivl indeholder en krænkelse af de gældende folkeretlige love. hvad de tiltalte måtte være klar over, uanset at der i det daværende Tyskland gjaldt særlige bestemmelser for behandlingen af „asociale“ og „vaneforbrydere“, derunder bestemmelser om disses anbringelse i koncentrationslejre, vil de tiltalte herefter være at anse skyldige i dette forhold.
ad G. (III 3)
Tiltalte Bovensiepen har erkendt at have sanktioneret den i anklagen omhandlede plan om drab af danske statsborgere.
Pancke har imidlertid forklaret, at Bovensiepens forklaring ikke er rigtig og sikkert kun afgivet for at dække over andre, hvad Bovensiepen tidligere skal have fortalt ham. Under hensyn hertil og de iøvrigt foreliggende oplysninger må retten, uanset tiltaltes erkendelse, nære overvejende betænkelighed ved at anse det tilstrækkeligt godtgjort, at tiltalte er skyldig i dette forhold, og han vil følgelig være at frifinde.
Som følge af det anførte vil de tiltalte være at anse efter de i
anklageskriftet anførte bestemmelser.
Ved strafudmålingen findes at burde tages i betragtning foruden hvad der fremgår af det foran anførte, at de tiltalte må antages at have ment at tjene deres lands interesser, og at de alle har været i en vanskelig situation, fordi de tilhørte et diktaturland, hvis lederkreds: for størstedelens vedkommende bestod af samvittighedsløse forbrydere. Endvidere huder retten at burde fremhæve, at
