52
Fagforeningerne på Grund af disse Forholdsregler vilde indstille deres
Virksomhed og dermed deres beroligende Indflydelse på Arbejderne. —
Hvis Forholdsreglerne træffes under den nuværende Undtagelsestilstand,
er der ganske vist Mulighed for, at der ikke mere kan dannes en
forfatningsmæssig Regering, således at der måtte nedsættes et
Administrationsudvalg under min Ledelse, og Lovgivningen måtte udøves af mig gennem
Forordninger. — For at man med eet Slag kan anholde og
borttransportere ca. 6.000 Jøder (incl. Kvinder og Børn), vilde det være nødvendigt
at få de Politistyrker, som jeg har forlangt i mit Telegram — — — af
1.9. 1943, og som næsten udelukkende måtte sættes ind i
Stor-København, hvor langt de fleste herboende Jøder lever. Supplerende Styrker
måtte fremskaffes af Kommandanten for de tyske tropper i Danmark. Til
at transportere dem bort vilde der vel i første Omgang komme Skibe i
Betragtning, der rettidig måtte beordres hertil. — Med Hensyn til
Frimurervæsenet vilde en formel Opløsning af alle Loger (som alle Landets ledende
Personligheder er Medlemmer af), en foreløbig Anholdelse af de vigtigste
Frimurere og en Beslaglæggelse af Logernes Ejendom komme i Betragtning.
Også her vilde det være nødvendigt at have stærke Eksekutionsstyrker. Jeg
anmoder om en Afgørelse med Henblik på, hvilke Forholdsregler jeg skal
tage resp. forberede med Hensyn til Jødespørgsmålet og
Frimurerspørgsmålet.“
Det er på dette telegram anklagemyndigheden støtter sin påstand om, at tiltalte har taget initiativet til deportation af jøderne.
Fra forsvarets side gøres gældende, at tiltalte 1 begyndelsen af september 1943 ved en indiskretion havde fået at vide, at Hitler havde besluttet, at der nu skulle finde en aktion sted mod jøderne i Danmark, og at tiltalte i overensstemmelse med hele sin indstilling ville søge at forebygge beslutningens gennemførelse. Dette kunne imidlertid, således som forholdet var mellem Hitler og hans underordnede, kun ske på den måde, at tiltalte. tilsyneladende gik ind for den påtænkte foranstaltning, men samtidig — i den hensigt at fremkalde en ophævelse af beslutningen — så stærkt som muligt fremhævede de vanskeligheder og uheldige konsekvenser, foranstaltningen måtte ventes at medføre. Derfor henviste tiltalte til sit telegram af 24. april 1943, ligesom han fremhævede de omfattende foranstaltninger, der var nødvendige for at gennem føre en aktion, og de alvorlige politiske følger og den uro, en sådan ville føre med sig. Til bestyrkelse af, at sammenhængen var som anført, har forsvaret bl. a. henvist til, at det af en fotokopi af en notits af 23. september 1943 til føreren fremgår, at den tyske udenrigsminister, efter at førerordren til jødeaktionen forelå, fandt sig foranlediget til at gøre føreren bekendt med de betænkeligheder, som tiltalte i sit telegram af 8. september 1943 havde givet udtryk for, idet han forespurgte, om Hitler desuagtet ønskede jødeaktionen gennemført, hvilken notits på afgørende måde viser, at Hitler ikke tidligere er blevet gjort bekendt med nævnte telegram, og at det således ikke er dette, der har givet anledning til førerbeslutningen. Forsvaret har yderligere bl. a. henvist til, at tiltalte, hvad ikke bestrides af anklagemyndigheden, har bestræbt sig for at begrænse aktionens følger og således har en væsentlig andel i at det kun lykkedes det tyske politi af de ca. 6000 jøder, der var her i landet, at deportere 477.
