Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/111

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

105

det oprindeligt fastsatte Tal af Gæster udfyldt, men indskrænk roligt Antallet og gør det bedste ud af Situationen.

Ankomst. Søg at anbringe Deres Overtøj, saa det ikke er for vanskeligt at finde, ifald De maatte mene det ønskeligt at forsvinde i god Tid.

At komme ind i en Selskabssal er for generte Mennesker en sand Gru, en Følelse af Ubehag, som Nogle dækker med en friskfyragtig Frejdighed, mens Andre kommer ind med en sky og kejtet Mine. Vært og Værtinde bør helst holde sig i Nærheden af Døren og ikke fordybe sig saa stærkt i samtalende Grupper, at de ikke straks kan modtage de Indtrædende med Venlighed, saa de straks befinder sig vel. Den Nyankomne hilser først paa Husets Frue og dernæst paa de Tilstedeværende efter deres Placering i Rummet, dog med noget Hensyn til at hilse først paa særlig fremragende Tilstedeværende.

Presentation. Vært og Værtinde sørger for — eventuelt bistaaet af deres voksne Børn — at alle Gæsterne bliver forestillede for hverandre, naar de ikke før har truffet hinanden.

Er der Tale om Presentation mellem en Ældre og en Yngre, nævnes den Yngres eller mindre betydelige Persons Navn først, for ligesom at antyde, at man forestiller den Paagældende for den Ældre.

Det samme er Tilfældet ved Presentation mellem en Dame og en Herre.

Hvis Presentationen forsømmes, maa Gæsterne enten anmode derom eller eventuelt selv nævne deres Navn.

I meget store Selskaber, Baller, Fester o. l. er det selvfølgelig ugørligt at gøre Alle bekendte med hinanden.

Da maa de Tilstedeværende selv sørge for af fælles