Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/13

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret
FORORD

Vær ikke snobbet.

Vær ikke vigtig.

Vær ikke underdanig.

Vær fordringsfuld overfor Dem selv men ikke overfor Andre.

Det har været mig saa magtpaaliggende at faa nedskrevet disse grundlæggende Raad for vor Omgangstone, at de er faldet mig i Pennen, før jeg tog fat der, hvor jeg rettelig skulde begynde, nemlig med at sige, at al virkelig god Opførsel kommer indefra, udspringer naturligt fra det Sind, som er aabent for Velvilje, Forstaaelse og Medynk med Andre.

Jeg haaber, at den Erfaring der ligger til Grund for denne lille Bogs Fremkomst, maa kunne være til Nytte for dem, der er mindre erfarne, selv om det staar mig klart, at den vil faa ligesaa mange strenge Kritikere, som den vil faa Læsere. Thi paa dette ene Punkt er Mennesker enige. Det er alle Andre, der ikke ved, hvordan man skal optræde — selv ved man det saa udmærket.

Maaske der dog altid er En mere, end Hvermand tror, der kan begaa Brud paa Taktens og Hensynets Regler, og til denne Ene kan maaske disse Optegnelser i al Stilhed give et enkelt Vink, om ikke andet for at sætte en tyk Streg under den Sandhed, at Formløs-