130
tioner og Gratulanter fylder Huset fra den tidlige Morgen. Vi kender Alle Taksigelsen pr. Avis: „Da det vilde være uoverkommeligt at takke hver Enkelt“ — o. s. v. saa man kan i Sandhed sige, at Verden er fyldt med fortjenstfulde Mennesker.
Nej, Sandheden turde snarere være den, at den ene Haand vasker den anden, og at denne uhyre Masse af Sympathi-Tilkendegivelser er en Slags gensidig Forsikring til Gen-Hensyn, naar Dagen og Timen kommer for En selv. Den udebliver sjælden. Det var en klog gammel Dame, der sagde: „Lad være at komme med de Gaver, for Gaver, det er blot et Laan.“
Forsøm ikke at passe paa Dagens Festligheder, og antegn Datoerne paa en Almanak, De daglig har for Øje.
Vær nøjeregnende som Afsender, men ikke som Modtager. Livet er saa mangelunde, og Pligterne saa hurtigt vekslende, at en Forglemmelse af den Art er undskyldelig.
Tro ikke straks, at en Ven nærer Ligegyldighed for Dem eller for Deres Sorger og Glæder, selv om Vedkommende i et Øjeblik, der var betydningsfuldt for Dem, forsømte at sende Dem en Hilsen. Det kan hændes den Bedste.
Men naar De selv ikke forsømmer det, pas da at sende Hilsenen lige i det rette Øjeblik. Jo hurtigere det sker, jo kortere behøver den at være.
At sakke agterud med en Lykønskning, er at tage dens halve Værdi fra den.
Stræk kun Deres Interessesfære i Retning af Lykønskninger og Deltagelse ud i en ret vid Periferi. Lykønsk ikke alene Slægtninge og Venner, men Alle, De har staaet i Forbindelse med i Forretninger eller Samfundsarbejde.
Gratulationsbreve. Skriv helst et personligt haand-
