131
skrevet Brev. Det er kønnest og billigst. Bryd Dem ikke om Vanskeligheden ved Affattelsen. Anstreng Dem fremfor alt ikke for at være aandrig eller vittig, hvis ikke De er det fra Naturens Haand, men udtryk blot i nogle faa venlige Ord den Sympathi, De føler. Undgaa Vers, hvis De ikke er Lyriker af Fag.
Telegrammer spiller i Tidens hastige Tempo en større Rolle end Lykønskningsbreve. Ikke Alle gider skrive, og de der gider, gør det ikke, fordi de ikke har husket Datoen i Tide, men mindes om den i Bladene samme Dag. Det skal hertil bemærkes, at det er ulige vanskeligere at affatte et Telegram lidt originalt og virkningsfuldt end et Brev.
Den sædvanlige Formel: „Hjertelig Lykønskning“ maa siges at være saa banal og udbrugt, at man ikke kan være bekendt at benytte den, og den berettiger ganske hin Afsender til at drive Spøg dermed, som nøjedes med at telegrafere: „Fra mig ogsaa“ i Tillid til, at mindst tyve Depecher med „Hjertelig Lykønskning“ lige var blevet oplæst.
Hvis man ikke selv er opfindsom, kan det være praktisk i Bladene at studere Ordlyden af Telegramforsendelsen ved celebre Lejligheder og deraf uddrage Lærdom til senere Anvendelse.
Lad aldrig et Telegram være langt og vrøvlet. Jo kortere jo bedre. Kortfattethed og Fyndighed er Telegrammets Væsen.
NØDTVUNGNE BIDRAG OG GAVER. Er der noget
Forhold i det borgerlige Liv, hvor det geniale Ord:
„At være tvungen til at gaa frivillig med“ staar
skrevet paa en Stentavle, saa er det ved de utallige
Anmodninger, ethvert nogenlunde velstillet Menneske
modtager om at bidrage til Formaal eller Hædring af
Personer. Hvem faar dem ikke, disse mange trykte
9*
