Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/14

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

hed er ikke ensbetydende med Frisind men kun en tarvelig Forfalskning deraf.

Kan der maaske komme Meningsforskel angaaende de Raad, jeg har givet ud fra det, jeg har set i Levesættet i min Kreds, saa er det endnu sikrere, at der vil rejse sig Modsigelse angaaende Stoffets Begrænsning med Henblik paa, hvad der er medtaget og hvad der er udeladt.

Dertil kan jeg kun sige, at jeg har gjort mit Bedste men i det Øjeblik, hvor man begynder at røre ved dette Stof, vælder hele Livets brogede Mangfoldighed ind over En. Hvor skal man begynde og hvor skal man ende, naar Reglerne for menneskeligt Samkvem spænder fra de største til de mindste Ting — fra Krav i Henseende til Liv og Død lige ned til hvem man først skal byde en brændende Tændstik.

Der har ikke været andet at gøre end saa vidt muligt systematisk at gaa Dagliglivet igennem, hvad enten det møder os i Hverdagens opsmøgede Ærmer eller i mere festligt Skrud, lige fra den Stund, hvor det lykkelige unge Par fejrer sin Forlovelse for siden at ende med at bæres ud paa en Kirkegaard, og saa at prøve paa at optegne alle de Krav, der stilles til Den, der vil leve i det menneskelige Fællesliv.

Meget af det, her staar, kan være pudsigt nok, fordi vi Mennesker nu engang altid har en lille kniggende Narrebjælde heftet paa os, selv naar vi agerer mest ophøjede — Den der med aabent Blik for det Komiske kan smile venligt til denne lille Klingren, har saa meget lettere ved at gaa Livet igennem.

Eet er sikkert. Den Læser, som vil fornøje sig mest over disse Forskrifter, er Den, der om et par hundrede Aar finder denne Bog paa en støvet Hylde i et Bibliotek. Han vil med Fryd kaste sig over den og studere alle disse Skikke, der vil forekomme ham ligesaa snur-