135
Glæd undertiden Deres Kære med en Gave helt uden ydre Anledning, naar De ved, den er ønsket.
Foreninger. Hvem er ikke Medlem af en Snes Foreninger eller noget der omkring? Ligefra Hestens Værn til Fædrelandets Vel, Kammermusikforeningen og Kvindernes Nationalraad — hvad ikke?
Naar det staar allerværst til med Ens Finanser, og man ikke aner, hvordan man skal klare den Maaneden ud, bringes der En uvægerligt en af de smaa kulørte Papirlapper, der betyder saa og saa mange Kr. til en af alle disse Foreninger og Institutioner, som har den djævelske Tendens tilfælles altid at opkræve Kontingentet paa de sidste Dage i Maaneden, med særlig Forkærlighed for Kvartalsmaanederne, hvor man er værst udpint. Saa lover man sig selv, at man hurtigst muligt vil melde sig ud. Det glemmer man naturligvis for andre Bekymringer, og ad Aare bringes den samme lille Papirlap ind til En uden Barmhjertighed. Indtil man engang i et Anfald af finansiel Desperation gør en Razzia og melder sig ud af Foreninger en masse. Saa gaar der en Tid, og paa eengang opdager man atter sig selv som Medlem af en ny Serie. Eller er det de gamle, der gaar igen? Eet staar fast — „vort Fædreland var altid rigt“ paa Foreninger af den forskelligste Art.
Hvis Udgifter ikke er Dem ligegyldige, meld Dem da ud af de Foreninger, til hvilke De ikke er fastere knyttet enten gennem Deres Fag eller ved en virkelig Interesse, af hvilken Art den end er.
Tro ikke, at De i Længden faar Udbytte eller Fornøjelse af en Forening, som kun har et rent selskabeligt Formaal. De Venner for hvis Skyld, De indmeldte Dem, gaar ud, og De tilfredsstilles mindre og mindre, ikke mindst derved, at man saa godt som altid er forhindret paa Foreningens Mødeaftener.
