136
HENSYN VED JUBILÆER. I et af ti Tilfælde kan man se bort fra det Synspunkt, at Jubilaren ønsker at tilbringe Dagen i Stilhed.
Nej. Han ønsker at faa denne Hyldest. Kun, hvis han virkelig rejser bort, kan man gaa ud fra, at han ikke ønsker nogen Staahej, og man bør i saa Fald afholde sig fra at fylde hans Eksil eller hans Hjem med Telegrammer og Blomstersendinger.
Venskab og Hyldest maa aldrig blive paatrængende. I og for sig er det dog en privat Sag, om en Mand fylder saa og saa mange Aar, eller om det er et kvart Aarhundrede siden han aabnede sin Butik.
Man maa have Følehorn ude for at faa Færten af, hvordan Vedkommende ønsker Mærkedagen fejret. Hvis man faar Indtrykket af, at han absolut ønsker Stilhed, skal man lade ham have Fred, og især ikke foranstalte nogen venskabelig Invasion i hans Hjem som en velment Overraskelse.
Det gælder om ved et Jubilæum at tænke lidt over, hvad en Jubilar kan ønske sig. Er det en Kunstner, vil han som oftest helst have Reklame. Man bør da, hvis man har Adgang dertil, skrive eller foranledige skrevet Artikler, der kan glæde ham og støtte hans Position, og ikke indeholder Kritik. Paagældende har Kritik nok i de 5 à 10 Aar, der ligger mellem hvert af hans Jubilæer.
Men stræb dog efter, at al den Hyldest, der vederfares ham, staar i noget forhold til hans Position. Overdreven Hyldest skader mere end den gavner.
Saa er der de Jubilarer, der trænger til pekuniær Støtte. Denne bør da gives dem i en saadan Form, at den ikke blot støtter men ogsaa glæder, og ikke borttager den tilsigtede Karakter af Hæder. Enten bør en saadan Pengegave være beregnet til en Rejse eller endnu bedre tage Sigte paa et Omraade indenfor Ved-
