Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/145

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

139

kalder ikke hos Giveren Glæden ved at kunne hjælpe Den, der er ulykkeligere stillet, og hos Modtageren ikke den direkte menneskelige Taknemlighed, der bringer ham til at føle, at han staar overfor et Medmenneske med et varmt Hjerte.

Tro ikke, at De har gjort Deres Pligt overfor Deres Medmennesker, naar De lægger Kvitteringen fra en velgørende Forening ned til de andre Bilag i Deres Kassebog; søg at komme i et personligt Forhold til de Trængende, som De vil hjælpe. Giv dem ikke blot materielle Gaver, men ogsaa Deltagelse i Livskampen igennem Samtale og Raad. Og hjælp helst ved at give Arbejde, saa let og lille det være vil; de Penge, som troes fortjente, er altid til større Gavn end den blotte Almisse.

Eller giv Hjælp til Selvhjælp, helst manglende Redskaber til at udføre Arbejdet, en Symaskine til Syersken, en Høvlebænk til Haandværkeren, og sky intet Besvær for at skaffe Ansættelse for dygtige Folk, som De kender og ved om, at de fortjener Støtte. De kan paa den Maade bidrage til at sikre og betrygge mange af Samfundets beskedne Eksistenser.

Men gør Dem haard overfor den professionelle Plattenslager, og søg at bibringe Deres Husassistent Ævnen til at sigte mellem Deres Besøgende. Henvis de Trængende, som De ikke kender personligt, til de velgørende Foreninger, som her har deres store Mission.

Vær altid rede til at hjælpe dem af Deres eget Erhverv, som det kniber for, enten Unge, der skal frem, eller Gamle, som det kun altfor ofte gaar tilbage for.

Lad de helt Unge og de meget Gamle søge Dem med Tillid. Det vil i Regelen være dem, der trænger mest baade til Opmuntring og til Hjælp.