SJETTE AFSNIT
OMGANGSTONE OG SAMTALE
At have et indtagende Væsen tør vel nok siges at være en af de Naturens Gaver, der bringer de største Fordele. Det Medfødte er her det mest afgørende, men naturligvis kan man ogsaa selv bidrage ikke saa lidt til at virke behageligt paa sine Omgivelser ved at stræbe at iagttage alle de Smaahensyn, der med Rette eller Urette har faaet Hævd i Omgangstonen, og ved at studere sig selv og sine Medmennesker en Smule.
Først og fremmest bør man gaa ud fra, at Høflighed er saa noget nær det stærkeste Vaaben, man kan have i Hænde. Jo mere Uhøflighed man møder hos en Modpart, jo stærkere staar man, naar man selv er fuldt ud høflig.
Ikke alene handler man rigtigt derved, men det er ubetinget behageligst for En selv. Hvis man er et blot nogenlunde fintfølende Menneske, kan selv en lille Hensynsløshed, som man har gjort sig skyldig i, paa den mærkeligste Maade nage En og atter og atter komme igen i Ens Bevidsthed.
Hvis De har handlet ukærligt eller blot været mindre høflig mod En eller Anden, bær da ikke Nag til Vedkommende derfor, hvilket desværre er det almindelige. Vær da højmodig nok til at gøre en Undskyldning. Den, der kan det, har en Rigdom i Sjælen, som Intet og Ingen kan berøve En.
Vær overhovedet ikke bange for at indrømme, at De har haft Uret, hvis De inderst inde føler, at saa-
