Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/148

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

142

ledes er det. De allerfleste store Fjendskaber har udviklet sig af taabeligt Rethaveri og Mangel paa Evne til at se Sagen ogsaa fra Modpartens Synspunkt.

Intet afvæbner i højere Grad Vrede end en fremstrakt Haand i Forbindelse med de Ord: Jeg har maaske haft Uret — glem det, og lad os være gode Venner. Næsten Ingen kan staa for det. Den Modpart der ikke da tager Deres Haand, fortjener ikke at faa den rakt, og De kan tage Dem Afvisningen let.

Tro ikke, at det Vigtigste er at besmykke Deres Fejl. Det er ikke Fejlene, man har noget imod, det er Mangelen af det Gode.

Gaa roligt ud fra, at lidt af Livets Kunst bestaar i at skelne mellem Bagatellerne. Nogle er Avner, der flyver bort for Vinden, andre er Frøkorn, hvoraf noget skæbnesvangert kan gro frem. Det gælder at kunne sondre, hvad der er hvad.

Vær ligelig i Væsen og aldrig lunefuld. Vær venlig mod Mennesker. Det kommer igen.

Ubeherskethed. Søg at bekæmpe opblussende Heftighed og sig Deres Mening paa en stille men bestemt Maade.

Vær ikke bange for at optræde med Myndighed, selv om De ikke har den. Det lønner sig.

Tjenstagtighed. Vær ikke unødig tjenstvillig. Ingen takker Dem derfor. Tværtimod trækker man paa Smilebaandet ad Dem, hvis De paanøder Folk en ukaldet Tjenstagtighed.

Bland Dem ikke i Andres Anliggender, medmindre De opfordres dertil. Det er derved man oftest kommer mellem Hammer og Ambolt.

Sid stille som en Mus under en Ordstrid mellem to Paarørende. Hvis De tager Parti, ender det let med at gaa ud over Dem selv.

Hvad man vil opnaa. Hvis De vil opnaa noget hos