149
eller en Herre. Det er kun en Vane altid at rejse sig ved Tiltale af en Person, der kommer hen til En, en Vane, der bidrager meget til at virke behageligt og velopdragent.
Naar en Dame og en Herre er i Samtale, og Damen under denne rejser sig, maa Herren følge hendes Eksempel. Det samme gælder med to Damer, hvoraf den ene er ældre.
Det gør ligeledes et tiltalende Indtryk, naar unge Piger rejser sig, hvis en ældre Dame kommer ind i Stuen.
Det siger sig selv, at saadanne Høflighedsformer bortfalder i meget nære Forhold.
Naar Talen er om at gaa først ud af en Dør, vides det sagtens, at Hovedreglerne er: Den Ældre først, og Herren efter Damen.
Haandtryk. Skikken at trykke Folk i Haanden ved Hilsen og Farvel, ved Lykønskning eller Deltagelse, kort sagt ved enhver tænkelig Lejlighed, er en engelsk Skik, der i Nutidslivet har udviklet sig til at bruges af Alle, hvorimod det i Fortiden kun anvendtes ved mere højtidelige Anledninger.
Dog er der endnu Kredse, særlig blandt Damer, hvor det kun betragtes som korrekt at give Haanden til Personer indenfor det Samfundslag, man selv tilhører i Omgangslivet, og ikke f. Eks. til dem, man handler med i en Forretning eller overhovedet betjenes af i en eller anden Retning.
Det er Damen, der byder til Haandtryk, og ikke Herren.
Naar Alle trykker hverandre i Haanden hvorsomhelst, er det jo nærmest blevet til en Vane og intet andet, men endnu kan dog et ømt og dvælende Haandtryk sætte et ungt følsomt Hjerte i salig Bevægelse.
Haandkys er san godt som helt gaaet af Mode, men
