Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/159

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

153

Ting som f. Eks.: Jeg har med Glæde set, at Deres Søn — o. s. v. Man gør paa den Maade et gunstigt Indtryk i Starten.

Hvis man mærker, at man ved et Spørgsmaal eller en Bemærkning er kommet galt af Sted og har traadt ind imellem Brændenælder, bør man lynsnart dreje af og ikke søge at hjælpe efter, som f. Eks. hin Mand, der havde Værtinden til Bords og sagde: „Ah, det er ikke saa ilde at have Gaasen ved sin Side – ja, jeg mener – den stegte.“

At tale med Folk og at kunne tale med Folk er ikke ensbetydende. Selv om man har Ordet nok saa meget i sin Magt, nytter det kun i Samvirken med en sympatisk, tillidvækkende Fremtræden.

Utidig Spørgen. Spørg ikke Folk for meget om deres rent personlige forhold, undtagen det er meget fortrolige Venner.

Tilbageholdenhed med Spørgsmaal hører f. Eks. i England med til de mest elementære Regler for Velopdragenhed, hvorimod man her kan høre Spørgsmaal omtrent som disse: „Hvordan er det — er Deres Broder ikke ved at gaa Fallit?“ Eller: „Besøger De sommetider Deres fraskilte Kone?“ Ligesom man kan se en endnu ungdommelig Dame se lidt stram ud ved Spørgsmaalet: „Hvor gammel er det nu egentlig, De er?“ Vor utvungne Tone er behagelig, men den maa underbygges med Takt.

At kunne forstaa Spøg og selv at kunne anvende den er en af de vigtigste Betingelser for at have Tiltrekning. Den, der ikke forstaar Spøg, er i kultiverede Forhold uhjælpeligt henvist til at regnes blandt de Tørre og de Stikne.

At have en Skælm bag Øret og en lun Udtryksmaade er derfor noget af det bedste, man kan faa i Vugge-