Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/161

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

155

kun altfor godt og vil i de fleste Tilfælde nødig have det paatalt.

Afbryd saa vidt muligt ikke den Talende.

Vigtige Samtaler. Man bør ikke i Selskabslivet tale om Forretninger som almindeligt Samtalestof, hvad der paa Engelsk kaldes at tale shop.

Noget andet er, at man i en Selskabskreds søger at faa en formaaende Person paa Tomandshaand for at fremme et bestemt formaal. Det gælder med Behændighed at udnytte Chancerne her i Livet.

Naar De skal have en afgørende Samtale, stiv Dem da ikke af med stimulerende Drikke. Vær heller ikke for mæt. Det skærper ikke Intelligensen.

Naar De søger en Myndighed eller Potentat for at forebringe en Sag eller sætte noget igennem, kom da ikke med en lang Indledning. Gaa lige løs paa Fænomenet efter i tide at have overvejet vel, hvad det gælder om at faa sagt, og udbred Dem ikke om personlige Forhold. Beklag Dem ikke heller, selv om De har Grund til det. De fleste afskrækkes og trættes ved Klager.

Tro ikke, at en vigtig Sag kan forelægges pr. Telefon. I de fleste Tilfælde vil det mislykkes. Gaa selv, og brug den personlige Charme, De raader over.

Naar De er sammen med en Person, hvem det er Dem magtpaaliggende at faa talt med om en Sag, da pas paa at benytte Øjeblikket med Behændighed. Bras ikke paa, men lad det heller ikke glide over. Det kommer sandsynligvis aldrig igen.

Naar De fører en for Dem afgørende Samtale, og der er noget, De bestemt ønsker at faa sagt, giv da ikke efter, hvis Den, De taler med, er en Aal og ønsker at glide bort fra Æmnet med en Sidebemærkning. Svar ikke paa denne, hold et øjebliks Pavse og gaa upaavirket videre med det, De vil have frem.

Væn Dem ikke, for at virke behageligt, til at sige