Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/164

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

158

Naar Nogen i Deres Paahør fortæller noget, der morer de Tilstedeværende, og De ved, at det berettes fejlagtigt og med Overdrivelse, saa grib ikke ind med kedelige Rettelser. En saadan Punktlighed virker ødelæggende paa den muntre Stemning.

Hvis De har det Uheld, hvor Flere er til stede, at komme til at høre noget, der ikke var bestemt for Deres Øren, et urigtigt Forlydende eller et fornærme- ligt Rygte, enten om Dem selv eller Deres Nærmeste, vis Dem da paa Højde med Situationen. Røb ikke med en Mine eller med den mindste Trækning, at De har hørt det, men tag først bagefter Deres Forholdsregler og lad gerne disse være kraftige.

Naar Folk udtaler en meget beskeden Bedømmelse af sig selv, giv dem da ikke Ret, selv om De i Deres Hjerte er ganske af samme Mening. En Ting er nemlig at kalde sig selv for et meget almindeligt Menneske, en anden er ved denne Meningstilkendegivelse at faa ubetinget Medhold hos Andre. Det gør absolut ikke Lykke.

Fremfør i saadanne Tilfælde en lidt vag Protest.

Tal saa lidt som muligt om Penge, hvis De ønsker at bevæge Dem indenfor det Omraade, hvor god Tone hersker.

Beklag Dem aldrig, hvis De har for faa Penge. Det er blot pinligt for Andre at høre paa og pral ikke med, hvad De har Raad til, hvis De har mange penge. Intet er mere umuligt indenfor det virkelig gode Selskab.

Lad Pengene blot være den usynlige Motor, der driver Værket, uden at man nogen Sinde omtaler, hvor vidt det er med flere eller færre Hestes Kraft.

Fremmede Sprog. Hvor der er Udlændinge til Stede, som ikke forstaar Sproget, der tales, hav da Mod til at devovere Dem og om muligt tale med de Paagældende i deres eget Sprog, saa at de ikke har Ind-