Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/166

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

SYVENDE AFSNIT



SOMMERLIV

I et nordisk Klima, hvor Modsætningen mellem den kolde og den varme Aarstid føles saa stærkt, spiller Sommerlivet en langt større Rolle end paa sydligere Breddegrader, og det er utroligt, hvilke Anstrengelser der gøres og hvilke Ofre der bringes, enten for at Familien kan ligge paa Landet eller for at anbringe dens Medlemmer i Badehoteller, Sommerpensionater eller som Gæster hos landlige Bekendte. Allerede naar den første svage Foraarsspire viser sig, begynder Drøftelserne og Spørgsmaalene angaaende Sommerplanerne. Denne stærke Længsel efter Landliv giver sig Udslag i alle Lag af Befolkningen, hvilket ses af de Anstrengelser der gøres for at skaffe Hovedstadens fattige Børn paa Landet og med hvilken Glæde Tilbudene modtages.

Landstedet. Intet Under at denne Higen mod Sommer-Landlivet hos Bybeboerne giver sig Udslag i en stærkt stigende Anskaffelse af Villaer og Sommerhuse, ligefra slotslignende Rigmands-Boliger omgivne af store Parker til bittesmaa Sommerhuse og Hytter af Brædder beregnede paa at kunne slaas sammen og flyttes. Denne Utallighed af Sommerboliger, som er til ingen Nytte i tre Fjerdedele af Aaret og repræsenterer en Kapital, som ikke alene ikke forrenter sig, men koster Eejeren store aarlige Udgifter til Vedligeholdelse, er naturligvis en kolossal Luksus. Men den opvejes vel af den Sundhed og Fornyelse af Virkekraft,