Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/167

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

161

den yder for Pengene, ligesom den utvivlsomt giver en stor Fortjeneste til den lokale Egns faste Beboere.

Lad Dem ikke, ved et Besøg hos Venner, der ejer en rosenomslynget Villa — selv om De kommer fra den hede By — henrive til saa megen Begejstring, at De straks køber en Grund for at bygge et lignende Sommerhjem. Tænk først nøje over det. Det kan være, at De bliver lykkelig ved det, men det kan ogsaa være, at De bliver lige det modsatte. Det kommer ganske an paa Deres Temperament. Hvis Dagliglivets stille Hygge ligger for Dem, og De sætter Pris paa i Stilhed at gaa og nusle om Deres Have og har nok i Omgangen med Planter og Dyr, skab Dem da et eget Sommerhjem. Er De derimod rejselysten og selskabelig af Gemyt, trænger til Forandring, til at stifte Bekendtskaber, have Mennesker om Dem, klæde Dem stilfuldt, da vil skiftende Badehoteller og Pensionater være langt at foretrække for Dem. Livet Aar efter Aar paa en lille Villa med en begrænset Have forekommer Mange ulidelig kedeligt og ensformigt.

Men een Ting maa staa Dem klart: Hvis De har Børn, vil det være uendelig meget bedre og lykkeligere for dem at have et Sommerhjem, som de regner for deres eget. De gode og kære Minder fra Barndommen samler sig sjælden om en lejet Bylejlighed, men med saa meget større Trofasthed kan de dvæle ved et landligt Hjem, om det saa blot er en straatækt Hytte.

Det er uimodsigeligt, med de stærkt stigende Priser paa Have og Haandværkshjælp og de stadig større Skattebyrder, blevet en kostbar Fornøjelse at holde eget Landsted, ikke alene i Anskaffelse, men og i aarlig Vedligeholdelse; saa kostbar, at det selv med de nuværende Priser ved Badehoteller vil vise sig billigere for en Familie i Sommerferien at tage Ophold

 Takt og Tone

11