Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/178

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

172

Frugt paa Bordet, anbragt i tarvelige Kurve eller Lerskaale.

Selv om der af Bekvemmeligheds- eller Vejrhensyn spises inde i Huset, drik da om muligt Kaffe i det Frie, eller paa en Veranda, og lad Selskabet helst opholde sig under aaben Himmel, saa meget det lader sig gøre.

Hvis De har en meget stor Kreds, da tag Mod til Dem og indbyd til en Havefest efter engelsk Mønster med Musik under aaben Himmel, Friluftsspil og lette Forfriskninger, helst serverede i det Frie. Selvfølgelig lægger det nordiske lunefulde Klima Hindringer i Vejen for denne særdeles smukke Form for Selskabelighed, men selv om det bliver Skylregn, og man maa ty ind i snevre Rum, kan netop dette bevirke en yderst animeret Stemning.

Damer, der indbydes til Sommerselskaber, vil tage sig bedst ud i det frie i ganske enkle lette Vaskedragter. Tung Elegance i Silke og Fløjl er ikke paa sin Plads i det sommerlige Selskabsliv.

Det kan tilraades helst at indbyde sine Venner om Sommeren, mens Dagene endnu er lange. Dels er Tiden smukkere, dels er der i Sensommeren større Udsigt til daarligt Vejr, idet de tre Faktorer Regnvejr, Rughøst og Rødgrød uomtvisteligt hører sammen i vort Klima.


DEN MØBLEREDE SOMMERBOLIG. Hele Landets jævne Befolkning har, idetmindste paa naturskønne Egne, nær Skov og Strand, som det hedder, indrettet sig paa at leje sit Hus ud om Sommeren til Hovedstadsbeboere og i den Tid selv kampere enten paa Loftet med et Petroleumsapparat eller i et Skur i Havens Udkant, hvor der indrettes en interemistisk Bolig under højst primitive Forhold.