Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/180

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

174

Det følger af sig selv, at alt, hvad der ituslaas eller ødelægges, erstattes ved Afrejsen.

Er De paa den anden Side Den, der udlejer Huset, da se ikke smaaligt paa Bagateller, og vær saa imødekommende som muligt overfor Deres Lejere.

Kræv dem ikke straks for Huslejen. Gør, hvad De kan, for ikke at ærgre Dem over den Behandling, der bliver Deres Bohave til Del. Det er sjælden den mest omsorgsfulde. Sørg for, at der ikke støjes for meget i de tidlige Morgentimer. Se at overtale Deres Hane til ikke at gale og Deres Gris til ikke at lugte. Hold Mødding og Kloak ulastelig rene.

Badehoteller og Pensionater. Den almindeligste Form for Nydelsen af Sommerliv er, trods de mange Villaer, alligevel et Ferieophold for hele Familien paa et Badehotel eller Sommerpensionat à saa og saa meget pr. Dag for hver Person. Den Sum, det bliver til pr. Maaned, lyder afskrækkende, især naar dertil lægges Kostpenge for Husassistenten hjemme og det uundgaaelige Tillæg for Drikkevarer og alt andet udenom paa Regningen.

Man maa imidlertid huske, at Husholdningen ganske spares, og at Sommeren i Bylivet er meget kostbar, da der hører ikke liden Resignation til at blive siddende hjemme paa en fjerde Sal paa en straalende Juliaften. Og den mindste Udflugt koster mange Penge.

Træf Aftale i Tide med Hotellet paa det Sted, De har udvalgt Dem. Det kan synes urimeligt, mens Sneen endnu ligger paa Tagene, men der er altid Folk, der er tidlig paa Færde, og de gode Værelser bliver taget fra Dem, hvis De giver Dem for god tid.

Hvis ikke De hører til de Naturer, der trænger til Omskiftelse, bliv da ved at tage det samme sted hen hver Sommer, idetmindste en Aarrække. Der er omtrent ens kønt allevegne og ved at komme igen, faar