Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/181

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

175

De tilsidst lidt Forrettigheder. De kan endog opnaa at sidde paa Hæderspladsen ved Bordet og faa en Slags Førerstilling.

Vær forsigtig med at stifte saa intime Venskaber paa Sommerhoteller, at de skal fortsættes som Omgang om vinteren. Tilfældige Sommerbekendtskaber, som man har syntes glimrende om i Klitterne, tager sig som oftest ikke ud i Byen, og passer sjældent ind i Ens Kreds, der desuden paa den Maade let bliver for stor.

Gør alt hvad De kan for, at Deres Børn ikke bliver ubeskedne og fordringsfulde under et Hotelophold. Et saadant nærer Egoismen mere end noget andet, fordi alt er en Betalingssag, og er ret skadeligt i Længden for Børns Elskværdighed.

Sørg for, at Deres Plads ved Bordet er ved Siden af en Personlighed, De synes om. Meget afhænger af, om man under Maaltiderne kan faa en behagelig Samtale.

Gør ikke hørlige Bemærkninger om Madens Kvalitet under Maaltiderne, men beklag Dem eventuelt bagefter til Værten eller Værtinden.

Før ikke højrøstet Tale over Bordet med en Klike, De maaske er Medlem af, saaledes at De dominerer Samværet. De oparbejder derved en stærk Misstemning imod Dem blandt de udenforstaaende Gæster.

Vær saa lydløs som muligt paa Deres Værelse i de sene Aftentimer og den aarle Morgen. Husk, at Sommerpensionaters Bræddevægge lader alt komme de andre Beboere til Gode.

Hav derfor ikke Opgør med Deres Ægtefælle paa Deres Værelse i en sen Aftenstund. Hele Pensionatet vil næste Morgen være paa det Rene med Deres Stridspunkt. Brug hellere ensomme Spasereture dertil.

Forlov Dem helst ikke i en Sommerferie paa et