Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/190

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

OTTENDE AFSNIT



LIVET UDENFOR HJEMMET

Det er efterhaanden en forholdsvis ringe Del af Døgnet, at Mennesker tilbringer i deres Hjem. Restauranter og Jernbanekupeer, Teatre og Koncertsale for ikke at tale om Forlystelsesetablissementer og Fortovskafeer spiller i vore Dage en saa uhyre Rolle for Folk, at det i mange Henseender har forrykket Omgangstonen fra den tid, hvor omtrent alt Samkvem var baseret paa Hjemmenes Selskabelighed. Det har udviklet sig saaledes, at denne ikke tiltrækker det yngre Slægtled nær saa meget som Sammenkomsterne ved Dans og fuldt Orkester i de store Hotellers Palmehaver eller det aftalte Rendez-vous paa en søgt Kafé. Ligeledes færdes Mennesker meget mere paa Gader og Veje, i Biler og Sporvogne, end de gjorde før, saa at en fælles Høflighed Mand og Mand imellem er nødvendig, hvis den stigende Færdsel skal foregaa under behagelige former.


TELEFONERING. Hvor man i gamle Dage sendte et Bud med en Skrivelse, telefonerer man nu, og selv den mest forbenede Tilhænger af Fortidens Liv i Modsætning til vor moderne Tilværelse, undlader ikke at benytte sig af dette tyranniske men uundværlige Hjælpemidlet i Samkvemmet.

Sammen med en Opfindelse, der breder sig hurtigt i Befolkningen, opstaar der Former for dens Brug, som først lidt efter lidt vinder Indpas og derfor trænger til stadig at indskærpes. Blandt disse nyopstaaede