188
det er Dem umuligt at undertrykke, gaa da hellere ad med saa lidt Støj som muligt og vent med at komme ind igen, til det er fuldkommen overstaaet.
Koncert. De samme Høflighedsregler som gør sig gældende i Teatret, anvendes ved Koncerter. Man har ofte Lejlighed til at iagttage, at Koncerttilhørere gennemgaaende er af en modtageligere og taknemmeligere Karakter end Tilskuere i et Teater. Maaske kommer det af, at Solisterne, især Debutanterne ved en Koncert, særlig de, der selv er Koncertgivere, med paaskønnelsesværdig Energi trommer Venner og Velyndere sammen paa en saadan Aften, og disse betragter det da som en kær Pligt at klappe, saa Hanskerne springer, hver Gang den unge Kunstnerinde eller Kunstner har afleveret en Romance. Hvis Skuespillere og forfattere kunde glæde sig ved en lignende Begejstring i Teatrene, vilde det afgive lysere Kaar, end det gør, at arbejde for Scenen. Man bør altsaa henstille til Publikum at overføre lidt af Koncertbegejstringen til Teatret.
I Teatre og ved Koncerter maa man forholde sig absolut tavs og opmærksom under den kunstneriske Udførelse, hvor meget man end keder sig. Det er ikke heldigt at antyde dette ved ostentativt at se sig om, studere Programmet eller undersøge Indholdet af Lommer og Tasker. Den første Betingelse for Velopdragenhed er overhovedet at kunne kede sig med Anstand. Tænk paa de Kongelige!
RESTAURANTHØFLIGHED. I det Øjeblik man
kommer ind i en Restaurant, staar man i et vist
Høflighedsforhold baade til de tilstedeværende Gæster og
til Betjeningen.
En Herre kan ikke beholde Hatten paa Hovedet, naar han gaar igennem en Restaurantsal. En Dame
