Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/198

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

192

Møder i fri Luft, ikke alene for Damer, men ogsaa for andre Herrer, er saa udbredt og indgroet i vore nordiske forhold, at det vækker Forundring hos alle Tilrejsende, som med Forbavselse anfører i Rejsebreve: „To Kontorister mødes, og deres Hatte ryger af.“

Det kan være urimeligt, men er dog Udtryk for en Befolkningen iboende Høflighedstrang, og bliver neppe anderledes.

En Herre tager Hatten af med højre Haand, idet han, hvis han ryger, tager Cigaren ud af Munden med venstre Haand, men han tager Hatten af med venstre Haand, hvis han i det samme udveksler Haandtryk med en anden Person, eller gaar med en Dame under sin højre Arm. Dog bør han helst slippe hende, idet han hilser.

Dette sker dog sjældent, da det er gaaet af Mode for Forlovede eller Ægtepar at gaa Arm i Arm paa Gaden.

En Dames Hilsen har mere at sige, end man tror — et mut Nik til en Beundrer, der ikke har udtalt sig, har ødelagt mere end én Chance. Læg derfor, for alle Tilfældes Skyld, et lille Smil i Deres Hilsen, kære Frøken, lige flygtigt nok til ikke at sige mere, end De selv vil, men saa charmerende, at det dog giver Plads for Muligheder.

Som bekendt hilser en Herre her til Lands først paa en Dame. I England er det omvendt, idet man der, som Udtryk for et maaske endnu mere udviklet Galanteri, er af den Mening, at det er Damen, der maa hilse først, og derved angive, om Herren overhovedet er værdig til at modtage hendes Hilsen.

Den yngre Dame hilser selvfølgelig først paa den Ældre.

Giv de mindre heldigt Stillede samme venlige Hilsen som Potentaterne. Det er ikke alene kønt og