Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/199

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

193

rigtigt men tillige klogt, da det giver En Omdømme for Ligefremhed og Usnobbethed.

Hvis De kun har kendt et Menneske flygtigt og er blevet hængende ved en Hilsen, der plager Dem lidt, lad da et Par Gange ved Mødet, som De ikke ser Vedkommende, og lad saa Hilsenen falde. Man kan ikke være forpligtet til et helt Liv at hilse paa et Menneske, fordi man f. Eks. Aar tilbage i en Tandlæges Venteværelse er faldet i Snak sammen. Der er Grænser for Høflighed.

Hvis en af Deres Bekendte har haft det ikke ualmindelige Uheld at have et Udestaaende med Øvrigheden og er kommet galt af Sted, hils da først paa Vedkommende og hils venligt, med mindre Lovbruddet ha været meget graverende. Denne Venlighed vil aldrig blive glemt.

Naar en Dame hilser Nogen paa Gaden, tager den Herre, hun eventuelt følges med, Hatten af, selv om han ikke kender den Paagældende. Det samme gælder iøvrigt en Herre.

Svar altid høfligt, naar Nogen beder Dem om en Oplysning paa Gaden, selv om De har Hastværk.

Er det en Udlænding, vil en saa fyldig Besked som muligt, fremsat i en venlig Form, være endnu vigtigere.

Bryd Dem ikke om, at De maaske ikke er Spørge- rens Sprog helt mægtig, men svar Vedkommende saa godt, De kan, eller, hvis en gensidig Forstaaelse viser sig umulig, hjælp da Vedkommende til at faa Besked hos en Anden.

Ved behagelig og imødekommende Opførsel mod Fremmede giver De et om end nok saa lille Bidrag til den Forestilling om vort Folks Kulturstandpunkt, som er raadende mellem Udlændinge.

Vend Dem ikke om paa Gaden efter En, De lige

 Takt og Tone

13