Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/204

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

198

Vognen. En Dame, der kører sammen med en Herre, har Denne ved sin venstre side.

Ejeren af Vognen eller Den, der har lejet den og har Gæster med, sætter sig paa venstre side af den Indbudte, eller, om der er To, paa Forsædet.

Men er Vognens Indehaver ældre, særlig en ældre Dame, vil der ufejlbarlig udvikle sig en lille Høflig- hedsstrid med afvekslende Udfald.

Cykler. Er der noget Punkt, hvor Mangel paa god Tone — eller for at sige det rent ud — Uopdragenhed breder sig efter en stor Maalestok, saa er det i Cyklesporten. Lære og Butiksdrenge er ligefrem livsfarlige, naar de i snævre Gader, omtrent liggende paa Maven, halser afsted med uartige Tilraab til de ældre Fodgængere, der passerer Kørebanen eller vover at færdes paa denne, som Cyklisterne betragter sig som Eneejere af. Det er som om der farer en Djævel i ellers medgørlige Ynglinge, naar de bestiger en Cykle.

Det var at ønske, at Forældre vilde inddrage Hensynsfuldhed paa Cykle i Nutidens Børneopdragelse, særlig overfor Drenge.

Kør med moderat Fart, hvor der færdes mange Fodgængere.

Før ikke en højrøstet Samtale fra den ene Cykle tilbage til den næste.

Tag i Deres Kørsel ikke alene Hensyn til Fodgængere, men ogsaa til andre Cyklister.

Stil altid Deres Cykle paa et Sted, hvor den ikke generer.

Det er Synd, hvis dette uvurderlige Befordringsmiddel ved hensynsløs Omgang skal blive til en Landeplage for dem, der er tilfods.

Cyklepaaklædning. Det er heldigt, naar Cyklisters Paaklædning er afpasset nogenledes efter Befordringsmidlet. For Damer egner flagrende Slør og Langsjaler