Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/206

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

200

Forsøm ikke, hvis De tilfældigvis er bleven Vidne til et Uheld eller en ulykkelig Hændelse eller indblandet deri, at sende Bud for at erfare nærmere.

Penge til Samfærdsel. Gør Dem det til en fast Regel aldrig at forlade Deres Hjem uden at være forsynet med Penge.

Det kan naturligvis ske, særlig for Damer, at man har glemt sin Portemonnæ eller Taske, og ikke har Penge nok til at udrede en Udgift til Befordring o. lign. og da maa være tilfreds ved at være i følge med Nogen, der udreder Betalingen.

Hvis Beløbet er saa ringe som f. Eks. en Sporvognstakst, betaler man det ikke senere tilbage, men nøjes med straks at udtale sin Tak.

Drejer det sig om et noget større Beløb som f. Eks. en Vogn til Hjemmet, en Jernbanebillet el. lign., og man selv anmoder om at laane Pengene dertil, sender man straks ved Hjemkomsten Beløbet tilbage, ledsaget af et Visitkort paaskrevet: „Med Tak for Laan.“

Men hvis De selv er Den, der anmodes om i givet Tilfælde at træde hjælpende til i en saadan lille Forlegenhed, gør det da med et saa lidet bittert Smil som muligt og gør ikke Regning paa at faa Pengene igen. Som oftest vil De blive skuffet.

Sørg saa vidt muligt for at have Smaapenge med til Brug ved alle Befordringsmidler.

Medbeboere. I en stor By er det mærkeligt, hvor lidt man kender til sine Medbeboere. Hvad ved man om tredje Sal, naar man selv bor i Stuen. Men i dette Forhold som allevegne, hvor Mennesker færdes, er der humane Hensyn at tage. Naar man har erfaret, at der er alvorlig Sygdom eller Dødsfald i Etagen over eller under En, bør man om muligt undlade at spille og synge, indtil Faren er forbi eller den Døde bragt bort.