Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/208

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

202

er nemlig svært at bekæmpe Befolknings Karakterejendommeligheder.

Sørg for, at Deres Hund generer saa lidt som muligt ved Urenlighed, Gøen i Gaarden og paa Trappen og umudsige Poter paa fælles Gebeter.

Pas paa, at den ikke i sølet Vejr springer op ad Folk.

Lad den i Deres Hjem ikke staa og savle paa Damers Kjoler.

Luk den helst inde, mens De har Gæster.

Hvis det er en Hunhund, send den da helst paa en Klinik e. l. i Perioder, hvor den generer Omboende ved at tiltrække Flokke af Hanhunde.

Hvis Deres Hund er bidsk, pas da nøje paa den. Hvad den ødelægger, maa De erstatte uden Nølen og give rundelig Skadeserstatning, hvis den tilføjer Bid.

Hvis Hunden overkøres, har De paa den anden side Ret til at fordre Erstatning.

Vær overbærende og medgørlig overfor Medbeboeres Hunde. Giv dem et tiloversblevent Kødben i Ny og Næ og tal lidt venligt til dem. Det er den bedste Vej til et godt forhold.

Tobaksrygning udenfor Hjemmet. Alle ryger for Tiden Tobak, Kvinder omtrent ligesaa meget som Mænd, men alligevel — eller maaske netop derfor — har Tobaksrygningen sine smaa Faldgruber for Begreberne om god Tone.

Naar en Herre hilser en Dame paa Gaden, maa han, hvis han ryger, tage Cigaren ud af Munden først. Det samme gælder, naar han hilser paa en ældre Herre eller overhovedet en Herre, han ikke kender nøje.

Man kan ikke komme ind i en Stue med Cigar i Munden, i hvert Fald kan man ikke rygende komme ind i en Dames Dagligstue, heller ikke en Gang godt i Kontorer eller andre mere offentlige Lokaler, særlig ikke i sin Chefs Værelse.