Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/21

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

15

BRYLLUP og dets Festligholdelse har efterhaanden antaget et noget mindre Omfang end i foregaaende Aarhundreder.

Stille Bryllup. Skønt Bryllup holdes for Livets største Fest, er der Mange, der efterhaanden gaar udenom den, idet de i al Stilhed, med de nødvendige Vidner, lader sig vie paa Raadhuset eller i Præstens Hjem, hvorefter de rejser bort med det samme og først udsender Kort efter Vielsen. Dette gælder naturligvis især ældre Brudepar, eller hvor den ene af Parterne er fraskilt eller har været gift før. Den unge Pige vil sædvanligvis nødig give Afkald paa den Poesi, der omgiver en Brud, og den Virak, der ikke udebliver ved et stort Bryllup.

Borgerlig Vielse spiller en stadig større Rolle begrundet paa Nemhed og Billighed, men da den endnu ikke er paabudt og kun finder Sted, hvor kirkelig Vielse af forskellige Grunde ikke kan finde Sted, er det dog sjældnere, at den anvendes i de velstillede Samfundslag. Den finder Sted paa Raadhuset Kl. 1 hver Fredag, alle de tilstedeværende Par faar en foreskreven Tale under eet af Borgmesteren og vies derefter særskilt i en tilstødende Sal.

Brudeparrene er i daglig Formiddagsdragt, og ingen Vidner medfølger, da de retslige Formaliteter er besørgede skriftligt. Det hele Apparat er meget værdigt, men de, der ønsker et Skær af Poesi over Ægteskabets Indvielse, bør heller ty til Kirken.

Kirkebryllup. Skal et saadant finde Sted, afholdes det af Brudens Forældre eller nærmeste Paarørende, og Indbydelserne udstedes c. 3 Uger i Forvejen. Listen maa affattes med største Omtanke, da en Forglemmelse ved et Bryllup af en Slægtning eller gammel Forbindelse kan afstedkomme en Harme, som er længe om at fortage sig. Man maa hellere indbyde