Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/214

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

208

mellem uenige Ægtefolk passes paa, at der ikke udtales Ting, som bliver siddende i Hjertet som en Brod, i hvert Fald ikke før enhver Tale om Forsoning er opgivet. Og selv da bør de stridende Parter aldrig forglemme sig saa stærkt, at de ser bort fra Hensynet til Velanstændighed og Takt.

Hvor Lidenskabernes Bølgegang er særlig høj, bør det tilraades at tage en paalidelig og især diskret Ven eller Veninde ind i sin Fortrolighed for at kunne virke dels som Stødpude dels som Lynafleder.

Den uundgaaelige Vandring til de adskillende Myndigheder bør, hvad enten Skilsmissen er af de stormende eller de forsonlige, helst antage en rent konventionel Form. Det virker forvirrende paa Folk at se et Par, spisende Frokost med hinanden paa en mondæn Restaurant, kommende fra Overpræsidenten.


SKILSMISSEN OG BØRNENE. Hvad der end kan være passeret under Ægteskabet og ved dets Afslutning, har begge Forældre en naturlig Ret til at elske deres Børn og følge deres Udvikling, og ethvert Forsøg paa at hindre det fra den anden Side er smaaligt og forkasteligt ogsaa for Barnets Skyld.

Naar Opgør og Storme ikke kan undgaas ved en Skilsmisse, og det kan de sjælden, saa maa man i ethvert Tilfælde sørge for, at de holdes fjernt fra Børnene. Medens Nutidens Børn saa nogenlunde har vænnet sig til at tage Skilsmisse og Separation som noget, Livet fører med sig, saa bør de dog kun se det som en fuldbyrdet Kendsgerning.

Børn kræver nemlig overhovedet klare Forhold, fordi de maa have en rolig Underbund, der giver en Følelse af Tryghed i Modsætning til den Uro og Udviklingsgæring, der karakteriserer Barnesindet.