210
i Gaver og Adspredelser. Hver Gang den Fader eller Moder, der har maattet give Afkald paa sine Børn, imødeser et Besøg af dem, bliver der som Regel planlagt Besøg i Teatre og andre Forlystelser, forenet med Traktement med Livretter og Slikkerier, for at Børnene med Glæde skal se hen til de kommende Besøg.
Dette er selvfølgelig ikke godt for Børn. Inderst inde er det derfor dem, der trods alle Anstrengelser i modsat Retning, lider mest ved et Barndomshjems Forlis, fordi deres Sjæleliv let tager Skade deraf.
Det er ikke ved Forkælelse, at fraskilte Forældre skal erstatte deres Børn, hvad de ved det fælles Hjems Opløsning har mistet, men ved at gøre Samværet under Besøg paa det nye Sted saa frugtbringende og smukt som muligt blandt andet ved i rigt Maal at drage Børnenes unge Venner til Huse.
Hvor fraskilte Forældres Dyrkelse af Børnene antager grelle Former, eller hvor de Livsvilkaar, der bydes Barnet, findes utilfredsstillende ved Forsømmelse eller derved, at Den af Forældrene, som Barnet er betroet, ikke fører et Liv, der er overensstemmende med den Andens Ønsker, vil Denne tidt føle sig foranlediget til at gribe ind og ofte være berettiget dertil.
Man kan kun tilraade, at dette da sker med den største Takt og Nænsomhed, og kun igennem Andres Mellemkomst, ligesom Barnet bør anbringes ikke hos En selv, men hos en fornuftig Slægtning, hvilket formentlig vil formindske Stridens Bitterhed.
Fraskilte Forældre bør aldrig glemme, at de ved at bryde deres Ægteskab har paadraget sig et Ansvar overfor deres Børn. At være opvokset i et lykkeligt og harmonisk Hjem, hvor Mand og Hustru elsker og ærer hinanden, og lader Hjemmets gode Aand ube-
