Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/226

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

220

Manden, hvad enten gift eller ugift, vilde den Vanskelighed bortfalde, at hun ved en Skilsmisse staar der med en for Fremtiden fremmed Mands Navn.

Det kan ikke tilstrækkeligt tilraades, at en fraskilt Hustru straks ved Separationen atter antager sit oprindelige Navn.

Det hører til en af de uløste Gaader, at Mændene, der dog hidtil har været Mestre for Lovene, ikke forlængst har forordnet dette ved Lov. Hvad kan være mere pinligt for en Mand, end at det er tilladt den Hustru, hvis dadelværdige Opførsel gjorde et Ægteskab med hende umuligt, at fortsætte denne Livsførelse under hans Navn, som derved bringes i den uheldigste Omtale.

Desuden tager det sig jo lidt latterligt ud for en Mand at staa omgivet af to, undertiden tre Fruer, der bærer hans Navn med mere eller mindre Ære.

Men det synes indtil videre ikke at genere D'Hrr. Ægtemænd.

Valg af Bopæl. Det er en beklagelig Kendsgærning, at fraskilte Hustruer har en Tendens til at plante sig i Nærheden af deres forhenværende Mand og hans Interessesfære. Denne Indiskretion bør undgaas. De bør have den Taktfølelse, hvis de bor i samme By som han, ikke at bosætte sig i samme Nabolag. Naar han bor paa Landet og vil spasere i Skov og Eng med sin nye Kone, virker det mere end pinligt bestandig at møde den Forhenværende, som bor i samme Fiskerleje.

Men ikke destomindre kan tilfældige Møder sjælden helt undgaas, naar man bor i samme Land og By. Man maa da sørge for at gøre dem saa lidet opsigtsvækkende som muligt.

Hvis et Par fraskilte Ægtefæller i Teatret kommer