Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/24

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

18

Hvis man dog føler sig kaldet til at være Festtaler, bør man undgaa at nævne ethvert Forhold, der er sørgeligt eller ubehageligt for dem, man ønsker at hædre og glæde med sine Ord.

Brudeparret forlader Festen uden at tage Afsked med Andre end Forældrene.

Efter Brylluppet afholder Brudgommens Forældre, hvis Forholdene er dertil, et Selskab for de Nygifte, hvor Brudens Forældre og Søskende er selvskrevne Gæster, men som er lidt vanskeligt at gøre underholdende da det let kommer til at virke som en mindre festlig Gentagelse af Brylluppet.

Brudegaver og Blomster sendes til de Nygiftes Hjem, medmindre de rejser bort umiddelbart efter Brylluppet, i hvilket Tilfælde de sendes til Brudens Hjem.

Man behøver ikke at sende Gaver eller Blomster til et Brudepar, selv i nære forhold, naar den af Brudeparret, der stod En nær, aldrig har forestillet En deres tilkommende Ægtefælle.

Det maa tilraades som Brudegave enten at raadføre sig med de nærmeste eller at vælge noget, der med Lethed kan byttes, da det er vanskeligt at vide, hvad det unge Par har Brug for, og der sædvanligvis indtræffer Dubletter. Hvad skal f. Eks. en ung Husmoder gøre med tre Potageskeer og uden en Kageske?

Brudegaverne stod tidligere fremme i nogen Tid i det nye Hjem, for at give de Besøgende den tvivlsomme Fornøjelse at kunne beskue dem og sammenligne deres egen lille Opmærksomheds Værdi med de Andres. Ingen ved, hvor fattige seks Sølvæggebægre ser ud, før man har set dem i Skyggen af en Sølv-Jardinière.

Modtagelse i det unge Hjem. Den nygifte Frue bør helst lade udgaa Meddelelse til sin Omgangskreds med Fastsættelse af en Dag, hvor Brudeparret tager imod