Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/27

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

21

Stik, vilde Livet overhovedet ikke indeholde et Gran af Modgang for det Individ, der ved Starten blev tildelt veltalende Faddere. En anden af Fadderne udbringer Forældrenes Skaal, og det skulde gaa mærkeligt til, om der ikke ogsaa blev holdt Taler for de to Sæt Bedsteforældre. Kontinuiteten maa holdes i Ære. Barnet bæres pyntet omkring ved Desserten for at blive krammet af begejstrede Tanter.


KONFIRMATION bliver den næste Milepæl paa den unge Verdensborgers eller Borgerindes kirkelige og sociale Vej. Af alle de mærkelige Skikke, der paa Trods af sund Fornuft holdes vedlige i alle Lag af Befolkningen og særlig i folkelige Kredse, er vel Kirke-Konfirmationens Sammenblanden med det verdslige Liv en af de besynderligste. At en Dreng eller Pige ved Overgangen fra Barn til Voksen efter nogen Religionsundervisning bekræfter sin Daabspagt, uden just at have synderligt Begreb om Betydningen af det, er jo en fuldstændig religiøs Akt og kirkelig Sag, der intet har med Samfundet eller Selskabslivet at gøre. Men hvad sker: Der gives Ynglingen eller den lille Pige et fuldstændigt personligt Udstyr fra inderst til yderst, indbefattet Undertøj lige til en Festdragt, og naar Forældrene ikke selv formaar at udrede det, kan man indsende Ansøgninger til dertil oprettede Foreninger eller Legater, som da er forpligtede til at træde til.

Konfirmanden kører, ledsaget af de arme Forældre i den aarle Morgenstund i Karet eller Bil til Kirken, den unge Pige hvidklædt, Drengen sortklædt; Skaren placeres efter Kønnet vis à vis nedad Midtergangen der bliver de unge under den lange Ceremoni siddende til højt op paa Dagen, stirrende paa hverandre med Forældrene bag sig. Moderen holder altid Stand,