23
SØLVBRYLLUP betegner Livets Højdepunkt for to lykkelige Ægtefæller, den skønne Dag, hvor man paa eengang kan se tilbage paa Minderne og fremad til den Lykke, som Livet endnu kan rumme: den Dag, hvor Børnene er blevet voksne og har vist, hvad de duer til, men endnu staar i Ungdommens fagre Vaar. Det er i vore Dage ikke ualmindeligt, at Sølvbrudeparret rejser bort for at unddrage sig den Hyldest og Staahej, som et stort Sølvbryllup medfører, men som oftest fejres Dagen sammen med Børn, Slægt og Venner ved en saa stor Fest, som Omstændighederne tillader, og Huset bugner under Blomstergaver, Sølvtøj, Malerier og hvad de Paarørende nu kan finde paa for at forherlige Dagen.
Hvis man er nærstaaende som Slægtning eller Ven, sender man en Gave, særlig, hvis man er med ved Festen. Staar man paa en Fod med Familien som god Bekendt, sender man Blomster med et Par venlige Ord. Er Ens Forhold af fjernere omend velvillig Art, nøjes man med et Telegram, hvilket medfører, at en Mængde saadanne indtræffer, og uheldigvis bruges det, at Bunken læses op ved Bordet. Lov, at De ikke vil lade det ske, naar De holder Sølvbryllup.
Som oftest er der ved et Sølvbryllup Modtagelse i Hjemmet om Formiddagen, hvor der serveres Gratulanterne en Forfriskning, saasom Vin og Smaakager, mens det mere og mere bliver Skik, at Middagen afholdes paa et offentligt Etablissement, dels af Pladshensyn, dels for ikke at trætte.
Har man en meget stor Kreds og Slægt, kan det tilraades at indbyde de Ældre og Nærmeste til Middagen og at lade de Unge og Fjernerestaaende komme om Aftenen.
