27
tilbage fra Selskabslivet, hvor de passer daarligt, er de ved en Familiefest den smukkeste Pryd. Deres Tilstedeværelse gør Festen til et Symbol paa Slægtens Tradition, og bevirker, at de Unge kommer at til føle sig som hørende til en Enhed, der bør holde sammen under Mærket af de Minder, som de Gamles Nærværelse fremmaner.
JULEN er en Ting, som Folk i de elleve Maaneder
af Aaret ikke skænker en Tanke eller højst er enige
om, er en meget besværlig Ting, men som den tolvte
rejser sig som en Kæmpe, som det er umuligt at
diskutere med eller om. Grunden dertil er naturligvis den,
at Julen endog fra Hedenskabets Tid er Nordboernes
største Fest, saa at ethvert Forsøg paa at afskaffe selv
dens uheldige Egenskaber, saasom Udvekslingen af
Gaver, vil falde frugtesløst ud, særlig, fordi Børnene
har bemægtiget sig den.
Julegaver. Allerede i November begynder de kære Smaa at lade Vink falde om, hvad de kan tænke sig at ville modtage, og inden Juleaften er naaet, er Gavelavinen svulmet op til en tordnende finansiel Katastrofe i mange Huse. Spørgsmaalet vil for de Flestes Vedkommende være: Hvem skal man give Gaver? Det vil naturligvis afhænge af Temperament og Familietradition og særlig af, hvor mange Gaver, man selv faar.
I fornuftigere Kredse har dog Urimeligheden ved, at voksne Mennesker giver hverandre Overraskelsesgaver, gjort sig saa vidt gældende, at man indskrænker sig til Bagateller og spøgefulde Ting, og man maa haabe, at denne Opfattelse vil brede sig, hvor meget end de Handlende anstrenger sig for at holde Skikken vedlige.
De bør ikke give Den, hvis Smag og Vaner De ikke
