33
almindelige mandlige Skødesynd at være gnaven og ubehagelig eller tvær og tavs til daglig i Hjemmet, alt mens han viser sig fra den muntre og behagelige Side, saa snart han færdes blandt Fremmede. Intet bidrager i højere Grad til at berøve Dagliglivet dets kærlige Fortrolighed og gode Humør.
I Hjem, hvor en saadan Gnavenhed er en tyngende Plage, maa naturligvis Hustruen gøre, hvad hun formaar, for at udviske den og faa Børnene til at forstaa, at Gnavenhed i Hjemmet er en saare almindelig Egenskab hos ældre Mænd. At tale til Manden om det, vil neppe føre til noget Resultat. Naar Mænd først er blevne gnavne, er der ingen Vej tilbage. Men for dem, der endnu ikke er blevet det, kan der være Grund til et advarende Ord, for Gnavenhed er som oftest kun en daarlig Vane, som har ødelagt mangt et Samliv og maaske er en af de hyppigste Aarsager til Ægteskabets Ruin.
En Moder bør gøre sine unge Sønner indlysende, hvilken Plage denne almindelige Egenskab er for Omgivelserne og bede dem indtrængende om at bekæmpe den, naar deres Tid kommer.
En af Grundene til dens Opstaaen er vistnok, at Manden isolerer sit Arbejde og dets Bekymringer for meget fra sin Hustrus Verden. Han maa da bære dem alene, hvad der gør ham indesluttet og trist.
En Mand bør søge at gøre sin Hustru delagtig i sine Vanskeligheder. Han bør have Beroligelsen og Fornyelsen ved at kunne komme til hende og dele dem med hende. Og der kan indtræffe det Øjeblik, hvor han bittert angrer ikke at have gjort det, f. Eks. naar en Forværrelse af deres fælles Stilling kan komme til at staa for hende som en pludselig Katastrofe.
Hvis hun paa Forhaand havde kendt dens Aarsager, vilde hun snarere kunne forstaa Sammenhængen, lige-
Takt og Tone
3
