37
lydhør overfor den Behandling, der bliver hende til Del i hans Vennekreds. Hvis man sætter Pris paa ham som Ven, bør man derfor med dobbelt Venlighed og Hensynsfuldhed komme hans Hustru i Møde og lette hende Overgangen til de nye Kredse, af hvilke hun fremtidig bliver Medlem ved sin Mands Side.
Det er en Mærkelighed, man daglig er Vidne til, at Mænd ynder at vanskeliggøre deres Liv ved at hjemføre en Hustru fra fremmede Lande istedetfor at vælge en af sine Egne, der er inde i Forholdene og fra Barnsben har lyttet til den samme Sprogets og Hjertets Melodi som de selv. De foretrækker aabenbart Udlændinge.
En saadan fremmed Fugl, der skal sætte sig ind i alt, ligefra det første Ord, hun skal tale, til Forstaaelsen af de ukendte og for hende ravgale Skikke og Sæder, er at beklage. Hvis hendes Mand og hans Familie er En kær, bør man hjælpe hende over denne første vanskelige Del af den Vej, hun har at gaa, særlig, hvis hun lider af Hjemlængsel, hvad Udlændinge jo som oftest gør.
Der er for Manden to Veje at gaa, enten at gøre hende til sin Landsmand og faa hende til at smelte sammen med det Samfund, hvori hun skal leve, eller at gøre Hjemmet til en Erstatning i det Lille for det Fædreland, hun har mistet, ved at indføre dets Sprog og dets Skikke i det fælles Hjem.
Det er fremfor alt Valget af Sprog, der vil blive det afgørende. Hvis den unge Hustru til Omgangssprog vælger sin Mands Modersmaal, og derigennem glider ind i hans Slægt og hans Kreds som En af deres, har hun et større Arbejde at yde til at begynde med, men i det lange Løb bedre Udsigt til at slaa Rod i hans Fædreland, end hvis hun fastholder Brugen af sit eget Modersmaal og derved tvinger Valget af Husets
