39
Tone er højtliggende, uden at Spøg derfor tilsidesættes.
Det Hus, der bandlyser Spøgen og Satiren fra sine Enemærker, har dermed givet Afkald paa de spillende Solstraaler i sin Livsførelse.
Naar Samtalen i Familielivet stiger til Diskussion, maa den nødig blive til hvas Disput, der blot forbitrer og aldrig fører til noget Resultat.
Foreligger der indenfor Familiens Medlemmer stærkt afvigende politiske Anskuelser, bør man frit kunne tale derom og Hver især fremsætte sine Meninger uden Forbitrelse eller Anmasselse. De Æmner, man ikke tør berøre, men forsigtigt lader ligge dybt nede i Lasten, bliver tilsidst farlige at drage op for Dagens Lys.
Famlielivet bør jo ikke heller være en sukkersød Aandens Næring, men tværtimod indeholde det Livets Salt, der skal styrke En overfor de ydre Omgivelsers Knubs.
Et Menneske med meget udprægede Interesser bør ikke tale for meget om dem. Paa den anden side bør de, der lever sammen med ham eller hende, ikke vise Ligegyldighed eller Foragt for denne Hovedinteresse, selv om den drejer sig om Frimærker.
Ethvert Medlem af Husstanden bør føle sig solidarisk med de Andre og tage Del i de Andres Lykke og Sorg. Der er Øjeblikke, hvor Enhver, ikke mindst de Unge, føler Trang til at søge Ly i Hjemmet som i en Nødhavn. Alle Husstandens andre Medlemmer bør i saadanne Dage staa paa sin unge Husfælles Side paa den Maade, der passer til hans Temperament og til hans Skuffelses Natur. Nogle trænger til at tale sig bort fra Bitterheden, Andre tier, men føler Trang til Trøst og Opmuntring, og Andre igen er sky og ømskindede og trænger til Tavshed. Dem skal man ikke spørge men behandle med kærlig Nænsomhed.
