41
DE GAMLE I FAMILIEN. Paa eet Punkt er fuld Eftergivenhed og Overbærenhed nødvendig, og det er, hvor en Husstand rummer meget gamle Medlemmer. De Yngre bør ikke der glemme, at mange Gamle føler Alderdommen hvile paa sig som et stadigt Tryk, der gør dem bitre og ofte uretfærdige.
Der er derfor des mere Grund til at møde dem med den største Hjertelighed for at mildne dem denne indre Sorg og til aldrig at røbe, at der lægges Mærke til deres Smaasvagheder:
Tal højere, naar en Gammel er døv, uden at blive demonstrativ. Søg efter Brillerne, hør paa de gamle Historier. Stræb altid at drage den Paagældende ind i Samtalen og ind i Livet. Gør det ogsaa af den Grund, at det bærer en Løn i sig selv, for de Gamle kan være saa rørende taknemlige over den Hengivenhed, som vises dem af de Unge. Vinder man et gammelt Menneskes Hengivenhed kan dette ofte være et af de smukkeste Forhold, Livet giver En.
Men de Gamle maa heller aldrig glemme, at det er dem, der skal række Haanden ud. Det er nu engang saaledes, at Livet tilhører Ungdommen og det er den, der med kongelig Gavmildhed kan skænke Lys og Lykke.
De Gamle maa derfor vise Deltagelse for den Generation, der har arvet Livet og med kærlig Aarvaagenhed vaage over dens Færd. Hvis de i dette kan bekæmpe Alderdommens Særheder, vil de føle sig rigt belønnede.
FORHOLDET TIL DEN ANDENS FAMILIE er et
af de vanskeligste Punkter. Man dumper ved sin
Forlovelse pludselig ned i en ofte vildfremmed Familie
med andre Forudsætninger og Synspunkter end de,
der er raadende i Ens egen Slægt. Sandsynligheden
